|
Atea støtter BØRNEfonden
I Atea tror vi på, at viden og uddannelse er vejen til en bedre tilværelse - både for os selv som virksomhed og i de projekter, vi vælger at støtte. Netop derfor har vi valgt at samarbejde med BØRNEfonden, som arbejder ud fra en filosofi om hjælp til selvhjælp. Det betyder, at de altid involverer familierne og lokalsamfundet i styring og prioritering af udviklingsarbejdet, så familierne på sigt kan blive uafhængige af hjælpen. Gennem BØRNEfonden har Atea siden 2007 støttet en række udvalgte udviklingsprojekter, som alle har fokus på uddannelse og sundhed. Projekterne foregår primært i de vestafrikanske lande Benin og Burkina Faso, og indtil videre er følgende projekter blevet iværksat:
- Sponsering af 50 skolebørn, som er sikret skolegang og lægehjælp
- Bygning af nye klasseværelser på grundskolerne
- Bygning af latriner, brønd, kontor og lagerbygning
- Installering af solpaneler/elektricitetsanlæg på to skoler og to sundhedsklinikker
Atea12 – MTB-løb i samarbejde med BØRNEfonden Atea12 – Støt med stængerne er et velgørende 12-timers MTB-løb, der gennem BØRNEfonden hjælper børn i verdens fattigste lande. 2010 og 2011 cyklede vi for børnene i Burkina Faso, så de får bedre muligheder for uddannelse. Deltagergebyret gik ubeskåret til BØRNEfonden, og vi kunne således overrække en check på 264.400 kr. i 2010 og en check på hele 350.000 i 2011. I 2012 gentager vi succesen lørdag d. 25. august. Læs mere om løbet på www.atea12.dk, hvor du også kan opleve Atea12 i lyd og billeder.

Ambassadøren for Burkina Faso, Monique Ilboudo og bestyrelsesformand for BØRNEfonden, Stine Bosse får overrakt checken.
Om BØRNEfonden BØRNEfonden hjælper flere end 73.000 sponsorbørn, deres søskende og forældre. BØRNEfonden arbejder i nogle af verdens fattigste lande, hvor børnene ofte lider af fejlernæring, mangler nødvendig medicin og lægehjælp og sjældent har mulighed for at komme i skole og få en uddannelse. BØRNEfonden hjælper børn i fattige lande til at blive sunde, godt uddannede og selvstændige voksne. BØRNEfonden støtter dem og deres forældre til at skabe et varigt eksistensgrundlag og en fortsat udvikling af lokalsamfundet. Se mere på www.bornefonden.dk.
|