ATEA Specialister i it-infrastruktur
Abonnér på RSS feed   Atea på Facebook
  Søg
Om Atea  Produkter, Løsninger & Services  Referencer  Job i Atea  Presse & Investor  Support  Kontakt  Seminarer_home 
PR
Investor nyt
Atea logo
Seminarer
MMS 2012 Update, Aalborg
MMS 2012 Update, Ballerup
MMS 2012 Update, Aarhus
Se flere her   

TOPNORDIC frasælger M-Net for at øge salget


 

Desktop Management-produktet M-Net frasælges for 25 mio. kr. til Danware. Formålet er at øge M-Net og Danware-salget i nordisk TOPNORDIC-regi til minimum 35 mio. kr. hen over de næste tre år.

 

TOPNORDIC A/S har frasolgt software-divisionen M-Net til det danske børsnoterede Danware A/S. Prisen er 25 mio. kr., som betales kontant. Som led i købsaftalen forpligter TOPNORDIC sig til at afsætte for 35 mio. kr. Danware-software over de næste tre år.

 

"M-Net er i Danmark et markedsmæssigt betydende software-produkt, som vi har stor succes med. Vi frasælger produktet, fordi M-Net i det nye ejerskab kan blive en endnu større succes, end det allerede er. Vi er meget tilfredse med salgsaftalen, både økonomisk og fordi samtlige medarbejdere kan fortsætte og bevare deres arbejdspladser i Danmark," siger teknisk direktør Peter Trans, TOPNORDIC A/S.

 

Ved fusionen med Ementor i marts 2006 fulgte danske M-Net med over i TOPNORDIC-regi. M-Net har 100.000 brugere i Danmark og er udbredt i den finansielle sektor.

 

"Det interessante ved aftalen er, at vi faktisk vil øge salget af M-Nets produkter. Det skyldes, at M-Net nu bliver en integreret del af Danwares NetOp Remote Control-suite, der er markedsmæssigt førende. I den nye sammensætning komplementerer

M-Net og NetOp Remote Control hinanden på bedste vis, og vi er overbevist om, at afsætningen kan øges betragteligt - og det vil ske i hele Norden," siger teknisk direktør Peter Trans, TOPNORDIC.

 

M-Net er et førende produkt til styring af Microsoft-software
M-Net har ni medarbejdere, som alle tilbydes ansættelse i Danware. Integrationen af de nye aktiviteter forventes at finde sted inden for en kortere periode. Gennemførelsen af handlen finder sted med virkning fra dags dato.

 

'Desktop Management' er et strategisk it-område i virksomheder og offentlige institutioner. Med M-Net og Netop Remote Control kan den it-ansvarlige sikre, at alle brugere i et Microsoft pc-netværk har velfungerende pc'er, hvor softwaren er korrekt installeret.

 

M-Net er blandt markedets førende software-værktøjer, der standardiserer implementering og drift af pc'er i et Microsoft-baseret netværk. Med NetOp Remote Control og M-Net sker der en 100 % automatisk klargøring af alle Microsoft-operativsystemer kombineret med alle typer af hardware. Derved minimeres ressourcebehovet i den daglige drift, og de samlede omkostninger reduceres.

 

Ib Kunøe, bestyrelsesformand i TOPNORDIC A/S og Danware A/S, finder aftalen perspektivrig.

 

"M-Net er en kæmpe-succes i Danmark - og fuldstændig ukendt i udlandet. Derfor er det vigtigt, at M-Net får ejerskab i et software-udviklingsselskab, der arbejder internationalt, og da produktet komplementerer Danwares NetOp Remote Control perfekt, er denne partner oplagt. Samtidig vil TOPNORDIC bringe Danware-produkterne - inklusive M-Net - ud i hele Norden, og i et mere aggressivt tempo end hidtil. Det interessante ved aftalen er, at begge parter - TOPNORDIC og Danware - har stærke incitamenter til at lykkes med aftalen. På grund af mit formandskab i begge virksomheder er aftalen lavet som en 'back to back'-aftale, og den er derfor mere gunstig end normalt, hvor virksomhed A blot sælger et produkt til virksomhed B. Her er der tale om en 'win-win'-aftale," siger bestyrelsesformand Ib Kunøe.

 

M-Net anvendes i dag af flere end 125 danske virksomheder - både private og offentlige, hvoraf de mindste virksomheder har 50 brugere og de største flere end 5.000 brugere.


Yderligere oplysninger:
TOPNORDIC A/S     
Teknisk direktør Peter Trans 
Telefon 70 25 25 50 el. mobil 25 43 51 74 
peter.trans@atea.dk