|
TOPNORDIC køber WaveQ i Finland som led i planlagt nordisk vækst-strategi
Danske TOPNORDIC er nu fuldt dækkende i hele Norden: I dag overtages systemintegrationsselskabet WaveQ i Espoo i Finland. På mindre end et år er TOPNORDIC vokset med mere end 500 procent uden for Danmarks grænser.
TOPNORDIC A/S har indgået en aftale om overtagelse af alle aktier i det Espoo-baserede WaveQ i Finland. Dermed forsætter TOPNORDIC den kraftige ekspansion i Norden. Opkøbet kommer kun kort tid efter TOPNORDIC har købt selskaber i Sverige og Norge. Købssummen af WaveQ offentliggøres ikke.
WaveQ er et privatejet selskab, der leverer produkter og tjenester inden for it-infrastruktur i Finland. Selskabet blev etableret i 2000 og er godt funderet i sit marked med en omsætning på +70 mio. kr. WaveQ er Microsoft Gold Partner og HP Preffered Partner og har 32 medarbejdere.
"WaveQ er et perfekt match til Atea, fordi vi nu får en kompetent, anerkendt partner i Finland. Det er vigtigt med lokal tilstedeværelse. I Danmark er vi nu i fem store byer, i Sverige har vi for alvor etableret os i Sydsverige, Göteborg og Stockholm - mens vi i Norge har etableret os i Oslo og Bergen. Med WaveQ har vi nu fodfæste i det vigtige finske marked, og derfra vil vi ekspandere yderligere, for vore kunder ønsker en stærk geografisk dækning," siger direktør Niels Svenningsen, TOPNORDIC.
Med opkøbet rykker TOPNORDIC stadig tættere på ambitionen om at blive Nordens største it-forhandler og systemintgrator i 2009. Med fem års erfaring og en solid partner- og kundebase har WaveQ allerede godt fat i det finske marked:
"WaveQ kommer nu ind i en familie med en kæmpe indkøbsvolumen, og det giver bedre indkøbsaftaler til gavn for kunder, for TOPNOIRDICs Eshop indeholder over 130.000 varenumre. De bliver nu, for første gang, tilgængelige på det finske marked. Vi besidder selv stor Microsoft ekspertise, og nu får vi via TOPNORDIC godkendelse til at sælge Microsoft storkundeaftaler. Sammenlagt betyder det, at der er skabt grobund for vækst," siger administrerende direktør Yrjö Aaltonen, WaveQ.
Yrjö Aaltonen fortsætter i TOPNORDICs finske ledelse, og for den øvrige ledelse og medarbejderstab sker der heller ingen ændringer.
Høj volumen giver lavere priser I år forventer TOPNORDIC en stærkt stigende omsætning i Norge og Sverige. I fjor nåede TOPNORDIC en omsætning i de to lande på 500 mio. kr. - en vækst på 500 pct. på blot 12 måneder. Målet er en årsomsætning i de to lande på en mia. kr. senest i 2008.
"Købet af WaveQ passer perfekt ind i vores strategi for salg af hardware og infrastruktur-produkter, der er baseret på både netsalg, systemintegration og infrastrukturløsninger. Det er et led i den strategi, der blev lagt for lidt over et år siden, hvor vi offentliggjorde vores nordiske ambitioner. Siden er fulgt en række opkøb og ansættelser af nye topchefer," siger Niels Svenningsen, TOPNORDIC, der har til opgave at sikre den nordiske ekspansion, og som indtræder i bestyrelsen for WaweQ. Formålet med den nordiske ekspansion er mangesidet: Ved høj volumen kan TOPNORDIC øge effektiviteten, fordi de gennemsnitlige fællesomkostninger falder, og derved opnår kunderne lave priser og høj ydelse. Samtidig har stadig flere kunder - specielt større virksomheder - et stort ønske om lokal TOPNORDIC-tilstedværelse i Norden, specielt inden for systemintegration og infrastrukturløsninger. TOPNORDIC-koncernen har netop offentliggjort årsregnskabet for 2005, og det viser, at det både kan lade sig gøre at opkøbe og fastholde markant vækst: Nettoomsætningen steg med 34 % fra 1.973 mio. kr. i 2004 til 2.635 mio. kr. i 2005. Resultatet er vokset med 41 % fra 44 mio. kr. til 62,2 mio. kr.
TOPNORDICs prognose for årsomsætningen i 2006 er 3,2 mia. kr. og et resultat på 85 mio. kr.
#
Yderligere oplysninger Direktør Niels Svenningsen, TOPNORDIC A/S Mobil +45 25 43 50 40 E-mail: niels.svenningsen@atea.dk
Administrerende direktør Yrjö Altonen, Wave Q Mobil: +358 500 688 352 E-mail: Yrjo.Aaltonen@WaveQ.fi
Kort om TOPNORDIC
TOPNORDIC er i dag Danmarks største IT-forhandler og er 100 % danskejet. Vores primære forretningsområder er handel med hardware, software og supplies via Internet samt uddannelse og løsninger inden for sikkerhed, platform, drift og kommunikation. Via vores prisbelønnede e-handelssystem, tilbyder TOPNORDIC vores kunder et virtuelt varesortiment med over 100.000 varenumre. TOPNORDIC beskæftiger i dag 600 medarbejdere, og har hovedsæde i Ballerup samt afdelinger i Odense, Esbjerg, Århus, Aalborg, Landskrona, Göteborg, Stockholm, Bergen, Oslo og Helsinki. www.atea.dk
|