|
Atea reducerer CO2-belastningen med 14,8 %
 |
Atea-koncernen har siden 2007 haft et stærkt fokus på gruppens miljømæssige påvirkning og arbejder konstant med at reducere CO2-udslippet for hele Atea-koncernen såvel som hos kunderne. Ateas mål er at reducere CO2-udslippet med 25 procent per medarbejder i 2015 (baseret på 2007-niveau). Efter 2010 er status, at CO2-udslippet per medarbejder nu er reduceret med 14,8 procent fra 2007 til 2010.
|
Ballerup, den 1. juni 2010 – Ateas goitgreen-koncept er nu fuldstændig integreret i kundetilbuddene, hvilket betyder, at der i dag er fokus på miljøet i alle it-løsninger fra Atea. Atea sikrer dermed, at kunderne har adgang til information om både miljøhensyn og CO2-udslip ved den løsning, som kunden vælger. I 2009 målte Atea, at kunderne, ved at vælge miljøvenlige it-løsninger fra Atea, havde sparet miljøet for 218.669 tons CO2. Det er det samme som det årlige CO2-udslip for mere end 17.200 nordiske familier. Atea forventer som minimum at kunne opretholde det samme niveau for 2011 og de kommende år.
Atea-koncernen er i dag førende inden for genanvendelse af it-udstyr i de nordiske lande med konceptet goitloop og har på dette område en årlig omsætning på mere end NOK 100 millioner. 99,8 procent af alt modtaget it-udstyr bliver genanvendt, og Atea håndterer i dag mere end 200.000 brugte enheder årligt i genanvendelsescenteret i Växjö, Sverige.
Læs hele pressemeddelelsen her:
atea_reducerer_co2udslippet.pdf
|