ATEA Specialister i it-infrastruktur
Abonnér på RSS feed   Atea på Facebook
  Søg
Om Atea  Produkter, Løsninger & Services  Referencer  Job i Atea  Presse & Investor  Support  Kontakt  Seminarer_home 
PR
Investor nyt
Atea logo
Seminarer
MMS 2012 Update, Aalborg
MMS 2012 Update, Ballerup
MMS 2012 Update, Aarhus
Se flere her   

TOPNORDIC rykker en klasse op med SKI-aftale


 

TOPNORDIC, storleverandør af it-produkter til det offentlige, er netop også valgt af SKI's som en af leverandørerne, når rammekontrakten på outsourcing af it-drift træder i kraft den 1. maj 2006. Outsourcing af it-drift i den offentlige sektor skal sikre store besparelser.

 

Statens & Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) har netop valgt TOPNORDIC som en af leverandørerne til den første rammekontrakt nogensinde inden for outsourcing af it-drift. Det offentlige vil indkøbe it-drift for op mod 500 millioner kroner årligt de næste to-seks år. Aftalen vækker stor begejstring hos TOPNORDIC:

"Der stilles mange krav fra SKI's side til os leverandører om at opfylde it-sikkerhedsstandarder og mange andre berettigede forhold. Derfor har det utrolig stor betydning at blive valgt som leverandør under den nye rammekontrakt for outsourcing af it-drift hos SKI: Vi rykker en klasse op i de løsninger, vi tilbyder vore kunder," siger direktør Jan Elbæk, TOPNORDIC.

 

Offentlige institutioner, der ønsker at outsource it-driften, kan vælge forskellige løsningsmodeller. Kunden kan enten leje serverkapacitet hos TOPNORDIC, stille deres egne servere i TOPNORDICs hostingcenter eller leje sig ind i et eksisterende servermiljø. Fælles for løsningerne er, at TOPNORDIC har driftsansvaret for kundens centrale it-miljø, når det drejer sig om server og storage. Derudover kan forskellige tillægsløsninger tilvælges under rammeaftalen.

 

"Med TOPNORDICs kompetencebredde kan vi skære lige præcis den kage, kunden ønsker. Vi oplever i stigende grad, at vores kunder efterspørger de individualiserede standardløsninger. Fusionen mellem Ementor og TOPNORDIC har 'boosted' vores kompetencer inden for drift og Desktop Lifecycle Management, som betyder at TOPNORDIC overtager driftsansvaret for det decentrale it-miljø. De tendenser, der er i den offentlige sektor for outsourcing, matcher vi nu ekstremt godt. Det udnytter vi nu til gå i dialog med alle vores nuværende og potentielle offentlige kunder om outsourcing og driftssamarbejde," siger direktør Jan Elbæk, TOPNORDIC.

 

Tidligere i dag offentliggjorde TOPNORDICs moderselskab i Norge, Ementor, koncernregnskabstal for første kvartal 2006. Det positive regnskab viser fremgang i både omsætning og resultat. 

 

Yderligere oplysninger:
TOPNORDIC A/S     
Direktør Jan Elbæk 
Telefon 70 25 25 50 eller mobil 30 18 70 44 
jan.elbak@atea.dk  


Kort om TOPNORDIC
TOPNORDIC er Danmarks og Nordens førende it-leverandør. Forretningsområderne spænder over hele værdikæden fra hardware og software til service, installation, infrastruktur, drift og uddannelse - og en prisbelønnet eShop. I Danmark beskæftiger TOPNORDIC over 900 medarbejdere med hovedsæde i Ballerup og afdelinger i landets største byer. TOPNORDIC har de højst certificerede konsulenter inden for system, service og infrastruktur. Som en del af Ementor-koncernen, der beskæftiger 2000 medarbejdere, er TOPNORDIC tilstede i hele Norden med 17 lokalafdelinger placeret strategisk i Norge, Sverige, Finland og Danmark. Ementor ASA er noteret på Oslo Børs.
www.atea.dk