Server & Storage
Så mange muligheder - så mange valg
Som kunde må det være vanskeligt at gennemskue, hvilke af de mange teknologier og fabrikater, der er det rigtige til netop jeres behov og situation. Det gør det vanskeligt at være opdateret på det store udbud af løsninger og vanskeligt at kunne skelne mellem need-to-have og nice-to-have.
Det er her, Atea kommer ind i billedet. Med en dedikeret styrke af specialister på mere end 30 personer alene på området server og storage råder vi over Danmarks ubetinget største kompetence. Erfaring og viden, vi stiller til rådighed, når I skal vælge de rigtige teknologier og de rigtige producenter. På servere ligger vores fokus på alle server-familier og –produkter fra HP og IBM, og mht. storage er vi velbevandrede i alle hardware- og softwareprodukterne fra EMC, HP, IBM, NetApp og CommVault, og vi er også klar, hvis I overvejer Cisco UCS.
Vores kunder bruger os på mange måder. En gang imellem hjælper vi med at skrive kravspecifikationen til en ny server/storage-platform, andre gange bliver vi bedt om at sammenligne specifikke producenters løsninger i forhold til kundens behov. Når det kommer til en decideret udbudsforretning, er vi altid med. Vi nyder den luksus at kende og kunne tilbyde alle væsentlige fabrikater. Derfor kan vi objektivt vælge den rigtigste løsning – og tilbyde den.
Vores mål er i realiteten ret enkelt: Det drejer sig om at levere jer den rigtige løsning baseret på jeres behov. Det er derfor vores kunder bliver ved med at bruge os år efter år.
|
 |
|