|
Videoovervågning
Videoovervågning er en fornuftig og effektiv metode til at sikre virksomheder, værdier, større områder m.m. Med videoovervågning opnår man ofte et drastisk fald i uregelmæssigheder og uro. Og skulle det alligevel gå galt, har politiet gode chancer for at opklare en given hændelsen med en videooptagelse i hånden.
Digital og netværksbaseret videoovervågning er fremtiden Videoovervågning har indtil for få år siden været domineret af ”gammeldags” videokameraer med analog teknologi. Men i dag er markedet præget af udviklingen inden for IT, og det betyder, at efterhånden som flere af vores hverdagsteknologier bliver digitale og IP-baserede, er centrale sikkerhedssystemer - heriblandt også videoovervågning - gået over til at udnytte de fordele et digitalt og netværksbaseret sikkerhedssystem kan give.
Udviklingen har gjort, at der sker en integration af de forskellige sikringsteknologier en virksomhed bruger, teknologier der indtil videre har fungeret uafhængigt af hinanden.
Hos Atea Sikring er vi specialister i sikringsløsninger baseret på åbne platforme, der blandt andet muliggør integration af flere forskellige systemer. Til forskel fra de analoge systemer er moderne digital videoovervågning i høj grad softwarebaseret.
Fordelene ved digital videoovervågning
- Forbedret billedkvalitet
- Større stabilitet
- Lagring af optagelser på harddisk
- Uafhængig af geografisk arbejdsplads
- Tidsbesparende
- Lave drifts- og håndteringsomkostninger
- Ubegrænsede muligheder for udvidelser
- Integration med adgangskontrol og tyverialarm
Et videoovervågningsanlæg giver kort sagt det overblik, I mangler. Og vælger I at kombinere et videoovervågningsanlæg med andre systemer, kan det betyde en markant forbedring af sikkerhedsniveauet.
|