Copenhagen Games: Atea sætter fokus på gaming i skolerne

2018-03-13

I år danner Bella Center rammerne for Danmarks største e-Sport-event, Copenhagen Games, hvor op imod 2.000 spillere fra hele verden mødes for at dyste i blandt andet Counter Strike, League of Legends og Call of Duty. Som noget nyt er Atea med til at sætte fokus på gaming i uddannelsessektoren med ATEA EDU CUP live – et særskilt skoleevent under Copenhagen Games.

 

ATEA EDU CUP LIVE handler ikke kun om, at skolerne skal dyste indbyrdes, men også om, at vi skal løfte eleverne med foredrag, undervisning, coaching og på forskellige måder inspirere dem til, hvordan de kan komme videre med deres passion og drøm.

”Formålet med e-Sport og gaming er blandt andet at styrke elevernes kompetencer på en alternativ måde. E-Sport kan være med til at styrke elevernes koncentrationsevne og reflekser, deres analytiske og strategiske sans samt kompetencer som vedholdenhed, lederskab og ikke mindst teamwork,” siger Morten Bo Jørgensen, der er direktør i Atea med ansvaret for den offentlige sektor. Han er glad for, at Atea nu bliver afsender af Copenhagen Games’ nye tiltag.

Atea tager førertrøjen

Innovation i undervisningen har længe været en del af Ateas DNA. Blandt andet var Atea frontløber, da iPads blev introduceret som en vigtig del af undervisningen og senest er det robotter, der kan hjælpe børn med særlige behov i undervisningen. Derfor er det naturligt, at Atea tager førertrøjen og sætter e-Sport, gaming og spilbaseret læring på skoleskemaet.

”Med ATEA EDU CUP LIVE vil vi gerne vise, at vi bakker op om udviklingen i uddannelsessektoren og tilbyder løsninger, så skolerne for et rimeligt budget kan tilbyde deres elever de bedste muligheder. Vi glæder os derfor meget til at være med på Copenhagen Games og møde elever, lærere, skoleledere og andre med interesse for gaming og e-Sport, så vi kan blive endnu bedre til at levere det rigtige udstyr til de rette mennesker.” siger Morten Bo Jørgensen og fortsætter:

”Hvis vi skal sætte e-Sport på skoleskemaet, kræver det adgang til den nyeste teknologiske hardware, som kan blive en ikke uanseelig udgift på skolebudgettet. Det ønsker vi at gøre noget ved,” siger Morten Bo Jørgensen.

Fokus på fremtidens digitale kompetencer

Vidste du, at...

Atea arbejder løbende på at skabe løsninger, så endnu flere skoler kan sætte Gaming og spilbaseret læring på skoleskemaet. Det har blandt andet resulteret i et nyt koncept ved navn Gaming-as-a-Service, der giver skoler mulighed for at lease den nyeste hardware og løbende få support og rådgivning.

 

Læs mere her

Gaming og e-Sport har i de senere år været et livligt debatteret emne i uddannelsesverdenen. Hvor nogen synes, det ville være bedre, at børn og unge kom ud og legede i den friske luft i stedet for at gemme sig bag en skærm, har andre set nye potentialer. Gaming kan nemlig være med til at understøtte og udvikle mange af de kompetencer, der er behov for i det 21. århundrede, som samarbejde, problemløsning og kommunikation samt digitale kompetencer. Egenskaber, der er afgørende for aktivt at kunne følge med i vores mere og mere digitaliserede hverdag.

 

 

Copenhagen Games afholdes i påsken i Bella Center fra den 28. til den 31. marts 2018. Atea er til stede i ATEA EDU CUP LIVE området alle dagene.

 

Deltagende hold på Atea EDU CUP LIVE

Bosei Benign, CSGO faxehus, eACD.Alpha, eACD.Hype, Femmøller Falcons Blue, Femmøller Falcons Red, Greve-Ghost, Hårslevs Hårde Hunde, KMG#1, KMG#2, SVS Venomous, Team AiS (NNY), KBH SYD - De Flyvende, KBH SYD - Kys og Kram, KMG Oracle, Nofo FHS 1, Nofo FHS 2, The league of faxehus, The legends of faxehus.

 

E-Sport på skoleskemaet

Læs erfaringerne fra to forskellige folkeskoler:

 

Gaming-as-a-service

Vi arbejder løbende på at skabe løsninger, så endnu flere skoler kan sætte e-Sport på skoleskemaet. Det har blandt andet resulteret i et nyt koncept ved navn Gaming-as-a-Service, der giver skoler mulighed for at lease den nyeste hardware og løbende få support og rådgivning.

Læs mere om Gaming-as-a-service her