”Mange gange er borgerne faktisk mere åbne overfor ny teknologi, end medarbejderne er”

DigiS har til formål at understøtte udvikling, implementering og udbredelse af sundhedsteknologiske løsninger til gavn for borgerne i Region Midtjylland igennem digital kompetenceudvikling hos det sundhedsfaglige personale. Fokus i projektet har været at gå i dialog med de sundhedsfaglige og finde ud af, hvad der skal til, for at de vil tage ny teknologi i brug.

”Ofte handler det ikke om, hvorvidt teknologien virker, men om det sundhedsfaglige personale har de rigtige kompetencer og en forståelse for, hvad teknologien kan i forhold til borgeren”, siger Karen Tambo og fortsætter:

”Man ser ofte, at intentionerne er store, og har man teknikken på plads, så kører det af sig selv. Men sådan er det bare ikke. Det er et langt sejt træk, hvor man skal involvere både ledelse, medarbejdere og borgere.”

Hos Sundhedsekspressen har implementering af sundhedsteknologi i offentlige sundhedsfaglige organisationer været en fast del af konceptet i 14 år. De arbejder uafhængigt af den teknologiske løsning med specifikt fokus på det menneskelige aspekt. ”Vi ved, at vi ikke bare kan undervise mennesker i noget, og så regne med, at de går hjem og gør det i praksis. Det er vores passion, at vi skal have menneskerne med, for hvis de ikke er med, så ved vi af erfaring, at der ikke sker noget,” siger Else-Marie Lønvig og fortsætter:

 ”Der har været mange ildsjæle på banen igennem årene, og det har været dem, der har fået lov at drive det, og det kan de ikke. De kan ikke implementere i bund, om man så må sige. Der skal andre ting til”.

Karen Tambo om de udfordringer, hun møder i sit arbejde med implementering af digitale sundhedsløsninger)

Borgerne er klar

Karen Tambo og Else-Marie Lønvig er enige om, at udfordringerne omkring implementering af digitale sundhedsløsninger sjældent handler om, at borgerne ikke ønsker dem i deres kontakt til sundhedsvæsenet. Tværtimod.

”Vores umiddelbare erfaring er faktisk, at det er medarbejderne eller de sundhedsfaglige, der har de største etiske overvejelser i forhold til teknologien. Det kan være i forhold til datasikkerhed – er borgerens data sikre? Eller giver jeg nu den bedst mulige ydelse til denne her borger?,” fortæller Karen Tambo.

Corona har skubbet til udviklingen

De oplever begge en større efterspørgsel fra borgerne omkring digitale sundhedsløsninger generelt, og nedlukningen af Danmark i foråret gav udviklingen et gevaldigt skub mange steder.

”I forhold til Covid-19 har der været en brændende platform, hvor vi har været nødt til at tænke anderledes og bruge video i langt større grad, end vi er vant til. Hvis det skal holde ved, skal der også være en efterspørgsel fra borgerne. Og det synes jeg, jeg har set flere steder,” siger Karen Tambo.

Men begge kan samtidig være nervøse for, om vi formår at fastholde momentum og de nye digitale vaner, når krisen klinger af. Her får de organisationer, der ikke har arbejdet med organisatorisk forankring af de nye teknologier en opgave foran sig, hvis de vil undgå at falde tilbage til de traditionelle måder at levere sundhedsydelser på.

”Under corona har vi set folk kaste sig over video, men det har nok været mere af nød end af lyst, for nu hvor krisen klinger af, kan vi se, at der bliver færre og færre videosamtaler. Det siger noget om, at hvis det ikke er organisatorisk forankret, så kan man godt arbejde med det i en periode, men så viskes det ligesom ud igen,” siger Else-Marie Lønvig.

Else-Marie Lønvig og Karen Tambo om corona-pandemiens indflydelse på udviklingen i brugen af digitale sundhedsløsninger)

Findes opskriften på succesful implementering?

Ifølge Karen Tambo er der ikke én fremgangsmåde, der er den rigtige, når det handler om implementering af digitale sundhedsløsninger. Hun understreger dog, at dialogen i organisationen bør være det centrale omdrejningspunkt.

”Vi har arbejdet en del med at lave dialogmøder og lave drejebøger til lederne, så de kan holde dialogmøder med deres medarbejdere. Det er vigtigt med en fælles referenceramme og at få flere perspektiver ind,” siger Karen Tambo og fortsætter:

”Samtalen skal handle om, hvad teknologien egentlig skal bruges til, hvordan den virker i forhold til kerneopgaven, hvad fordelene er for borgeren, og ikke mindst hvad der giver mening for den enkelte sundhedsfaglige medarbejder. I en medarbejderstab kan nogen være vilde med teknologi, mens andre er skeptiske. Og den skepsis kan have bund i mange ting eller etiske overvejelser, der gør, at folk er utrygge ved teknologien. Det er vigtigt at få alle perspektiverne med ind i dialogen.”

 Både Karen Tambo og Else-Marie Lønvig understreger, at det er vigtigt at huske i dialogen, at digitale sundhedsløsninger ikke skal erstatte den fysiske kontakt til borgerne eller patienterne. Det er et supplement til alle de kanaler, vi allerede bruger i dagligdagen.

”Borgerne vil rigtig gerne, og det behov skal vi mødekomme i den grad, det er forsvarligt, for nogle gange skal man kunne tilse dem fysisk. Det er ikke et enten eller men et både og”, afslutter Else-Marie Lønvig.

Karen Tambo og Else-Marie Lønvig om, hvordan man skal gå til opgaven med at implementere digitale sundhedsløsninger)

Karen Tambo deler sine tre gode råd til implementering af digitale sundhedsløsninger)