Fremtiden er her - den er bare ulige fordelt

Skrevet af Bjørn Ilsøe, Institutleder på Institut for Didaktik og Digitalisering, Københavns Professionshøjskole

En væsentlig faktor i denne ændring i opfattelse af tid og udvikling er i høj grad bestemt af udviklingen i digital teknologi forstået bredt. Det er meget komplekst at overskue og forudsige, hvilke konsekvenser det får kulturelt, socialt, økonomisk og ikke mindst miljømæssigt.

En verden i forandring

Årets ekstremt varme sommer og sidste års ekstremt våde sommer, er blot tegn på, at verden ikke er, som den var. Vores forståelse og opmærksomhed på teknologi er normalt noget vi har isoleret til måden vi har produceret på, og vi har levet i et privat univers, tilsyneladende upåvirket af den teknologiske udvikling.

Med den digitale teknologis indmarch ændres dette fundamentalt, den digitale teknologi påvirker stort set alle aspekter af vores liv. Man kan lidt forenklet sige, at digital teknologi kan opfattes som et add-on til vores mentale kapacitet, forstået på den måde, at digital teknologi kan gemme, reproducere og udvide vores mentale kapacitet, vel at mærke med mere komplekse problemer og med øget hastighed, under forudsætning af regelbundethed.

På et tidspunkt vil AI kunne overtage væsentlige mentale processer uden regelbundethed, og endda overgå den menneskelige hjernes kapacitet.

Robotterne kommer

AI får selvfølgelig indflydelse på, hvilke kompetencer der bliver relevante, og hvordan morgendagens skole og undervisningssystem indrettes. Søren og Mette, der går i første klasse i dag, vil med stor sandsynlighed opleve et samfund, hvor intelligente robotter kan producere intelligente robotter.

Et faktum, som flere futurister adresserer som værende en af menneskehedens største udfordringer. Langt hovedparten af de teknologier vi kender, kan indgå i en positiv og funktionel kontekst, og udvikle livsbetingelser og kapacitet for den enkelte, men kan på den anden side også indgå i en dysfunktionel kontekst; kontrollere, skabe misbrug og være et decideret magtmiddel.

Morgendagens kompetencer

Et eksempel på det sidste er den systematiske info-war og misinformation, der tilsyneladende er blevet en integreret del af international politik. Det udviklende aspekt er den ordblinde skoleelev, der bliver udstyret med en ”digital skoletaske”, så skolearbejdet bliver meget nemmere og forløser et læringspotentiale.

I denne sondring er det relativt enkelt at sondre mellem ”det positive” og ”det negative”, men i en lang række andre forhold er det betydeligt mere vanskeligt at afkode teknologien. En vigtig kompetence fremover bliver, at man som individ bliver i stand til at forstå og afkode teknologiens intentioner. Fx: Hvorfor er googles applikationer ”gratis” og kan benyttes uden betaling?

Nogle kender svaret, men mange opfatter Google apps som en gave til menneskeheden. De fleste blev overrasket, da det kom frem, at Facebook målrettet solgte data til at kortlægge forskellige vælgertyper til brug i valgkampagner. Uskylden står for fald, når de store spillere bliver klædt af.

Eksponentiel vækst

Den eksponentielle vækst gælder også udvikling af viden, som fordobles med ca. 18 måneders intervaller. Indbygget forældelse kender vi fra en lang række produkter vi omgiver os med, men vi skal til at forholde os til, at viden også har indbygget forældelse og udløbsdato. Men i modsætning til datomærkning og garanti på produkter, skal vi selv løbende vurdere ”udløbsdatoen” på den viden, som er fundamentet for det vi beskæftiger os med i
vores job og privat.

Det er derfor indlysende, at et undervisningssystem, der udspringer af en lineær tankegang fra det forrige årtusinde, skal
suppleres med et beredskab til at agere i en meget mere kompleks og foranderlig verden, og buzzwords som ”forandringsparat” og ”agilitet” er langt fra dækkende for, hvad der er behov for. Under bl.a. overskriften ”Det 2.1 århundredes kompetencer” er der skitseret mange bud fra forskeligt hold. Herhjemme har Undervisningsministeriet lanceret en udrulning af et nyt fag ”Teknologiforståelse”.

Denne satsning er meget ambitiøs, og er et unikt forsøg på at basere læring på fremtidens kompetencer frem for historiske erfaringer. Teknologifaget er stadig ved at blive beskrevet, men det vil givetvis indeholde følgende tre kompetenceelementer:

#1 KOMPETENCER I DIGITAL EMPOWERMENT

I mangel af bedre bruger jeg den engelske term empowerment som dækker over ”at tage kontrol og ansvar over eget liv”.

I denne sammenhæng betyder det bl.a. at kunne gennemskue en app eller teknologis intentioner, at kunne bruge viden fra internettet, kritisk, valideret og kvalificeret, at kunne gennemskue ”fake news”, og at du kan bruge teknologien til at realisere dine potentialer. Denne kompetence er central for at realisere den enkelte og sikre kvalificerede demokratiske beslutninger.

#2 KOMPETENCER I DIGITAL DESIGN OG KREATIVITET

Denne kompetence dækker over at kunne udvikle og skabe resultater og produkter ved at arbejde i iterative processer frem mod et endeligt produkt (prototype). Evnen til at lære af fejl og videreudvikle et produkt, som ofte er en udfordring med relevans til det omgivende samfund.

#3 KOMPETENCER I COMPUTATIONAL THINKING

Evnen til at arbejde logisk, og kunne bruge den logiske tankegang til at ordne og løse problemer, der er regelbundet i sin karakter. Evnen til kvalificeret at vælge og fravælge den rette teknologi til at løse en konkret opgave i realistiske og virkelighedsnære situationer.

Realiseringen og udmøntningen af dette fag, når det forhåbentligt lykkes, vil give kommende elever og studerende et tidssvarende og solidt fundament til at træde ind i en digital tidsalder med en foranderlighed vi knap kan begribe i dag. Man kunne fristes til at sammenligne det med højskolebevægelsen, som var det mentale beredskab til at forberede kommende generationer til industrialiseringen og demokratiets indtræden i midten af 1800 tallet.