Deltag på Atea Live d. 8. april: "Tryghedsskabende IoT og data kan blive en game changer, når vi vender tilbage på kontoret"
Smarte sensorer og data kan hjælpe os med at mindske smittespredningen på vores arbejdspladser. Ny Atea Live konference sætter den 8. april fokus på IoT og data som afgørende elementer i en mere tryg, innovativ og bæredygtig fremtid

Efter et år i pandemiens skygge vil vi være tilbøjelige til at stille skærpede krav til sikkerheden og trygheden, når vi vender tilbage på arbejdspladsen. Det mener Bjarke Bolding, innovationsarkitekt i Atea.
”Pandemien betyder større fokus på vores indeklima og luftkvalitet. Fx har småbørnsforældre ved selvsyn konstateret, at deres børn er mindre syge, fordi institutionerne er mere ude,” siger Bjarke Bolding og fortsætter:
”Og når medarbejderne vender tilbage på kontorerne, sker det i skyggen af en luftbåren virus, hvilket afføder et berettiget krav om, at arbejdspladsen har styr på den luft, vi indånder*. Her kan tryghedsskabende IoT og data blive en game changer.”
Ifølge Bjarke Bolding er det her, begreber som ’Smart Buildings’ kommer ind i billedet.
Demokratiserer data
For heldigvis findes der plukkemodne- og billige løsninger, som virksomhederne kan implementere allerede i dag. Sensorer, der måler Co2 og luftkvalitet, kræver stort set bare adgang til et netværk. Derfor kan de fleste facility managers - uden de store tekniske forudsætninger - etablere dem med det samme og begynde at indsamle og håndtere data, der øger trygheden for medarbejderne.
Demokratiseringen af data - herunder den lette og sikre adgang til IoT-sensorer, data-platforme og datakilder - er netop et af hovedbudskaberne på formiddagskonferencen Atea Live, der løber virtuelt af stablen den 8. april fra 9-12.00.
IoT er ikke længere forbeholdt multinationale selskaber med enorme udviklingsafdelinger og it-budgetter. Teknologien bag IoT og fx Smart Buildings, der både optimerer vores arbejdsdag og energiforbruget, er i dag tilgængelig for alle.
Forudsætning for innovation
Atea Live byder desuden på en lang række oplægsholdere og eksperter fra virksomheder og organisationer, der har praktisk erfaring med at digitalisere den analoge verden. Derudover vil dagen også berøre aktuelle emner såsom data governance - sikker håndtering og præsentation af data – samt hvordan brugen af blockchain kan øge bæredygtigheden og gennemsigtigheden i vores fødevareproduktion.
”Vores ambition er, at konferencedeltagerne på kun én dag får en forståelse for, hvordan de via indsigt i datakilderne og data governance kan skære igennem tågen af hverdagskompleksitet og drift. Magien opstår, når data bliver demokratiseret og tilgængelig for udvikling og innovation."
"Dét er konferencens udgangspunkt, men vi giver desuden deltagerne indsigt i, hvordan de så rent faktisk gør data tilgængelige og brugbare,” siger Bjarke Bolding.
*Se også Sundhedstyrelsens anbefalinger til ventilation https://www.sst.dk/da/corona/Forebyg-smitte/Udluftning.