Selvfølgelig kan man genskabe hjernen som en computer

2015-06-25

’Robotics’, kunstig intelligens, cognitive computing – kært barn har mange navne. Alle er de menneskets forsøg på at genskabe hjernens funktioner i maskinen, og vi kommer tættere og tættere på hvert år. Atea har sat hjerneforsker Peter Lund Madsen stævne til en snak om hjernen og maskinen.

Atea møder Peter Lund Madsen i en pause mellem to oplæg for Vækstfonden på Hotel Nyborg Strand. I en gyngesofa med en kop kaffe i den ene hånd og udsigt til Storebælt giver den omrej­sende hjerneforsker os en bid af den viden, han besidder omkring kroppens mest komplekse organ.

Fem millioner år tog det cirka evolutionen at udvikle den hjerne, som vi mennesker har i dag. Og i løbet af de sidste godt og vel 150 år har mennes­ket forsket i hjernen, fordi det er den del, som adskiller os fra alle andre pattedyr. Siden 1950’erne har vi mennes­ker endda forsøgt at skabe intelligente computerløsninger inspireret af den menneskelige hjerne.

”Vi ved fortvivlende lidt om hjernen,” siger Peter Lund Madsen og herefter kommer der en lang tænkepause efter spørgsmålet om, hvor meget vi endnu mangler at lære om hjernen.

”Jeg tror, der er over 100 gange så meget at forstå om hjernen som det, vi forstår nu.” Der er ingen tvivl om, at Peter Lund Madsen er drevet af sin nysgerrighed til hjernen, fordi den er så kompleks, og han svarer tænksomt på hvert spørgsmål. ”Vi fødes med den samme hjerne som i stenalderen, men den udsættes for nogle andre påvirkninger end dengang. Hvis jeg fx blev bragt tilbage til stenalderen, så ville personerne i stenalderen kunne nogle andre ting, end jeg kan.”

Hjernen udvikler sig dermed ikke men tilpasser sig kun de ydre påvirkninger. Det mener Peter Lund Madsen er et problem for mennesket, fordi vi i mange tilfælde opfører os som stenalderfolk. Når vi kører tosset i trafikken, er det fx fordi, vi ikke er i stand til at opfatte, hvor farligt det faktisk er. Til gengæld kan vi gå og være bekymrede over en masse ting, som er fuldstændig ligegyldige som fx faldende aktiekurser, fugleinfluenza eller hvad der lige rører sig i medierne.

Computere kan ikke være sociale – endnu
Hvis Peter Lund Madsen skal beskrive, hvad forskellen på menneskehjernen og computeren er, så er det flere ting.

”Man kan ikke få en computer til at slentre igennem samtalen eller forstå sociale signaler. De regler man i så fald skulle lære en computer, dem kender man ikke, for det er meget intuitivt. Det kan man endnu ikke få en computer til, men det er kun et spørgsmål om tid. Menneskehjernen er en biologisk ting, som giver tanker og virkelighedsopfattelse, og hvis man på et tidspunkt forstår, hvordan den fungerer, så kan jeg ikke se nogen ­grund til, at man ikke skal kunne genskabe det i en computer. Så har vi lige pludselig en computer, der kan blive ked af det. Hvis man vel at mærke skaber computeren med en bevidsthed.”

På trods af at computere i dag ikke kan ’slentre igennem samtalen’, som Peter Lund Madsen refererer til, så anvender flere og flere virksomheder robotter, som man kan tale med, til fx kunde­service. Senest blev Amelia ’født’. Hun er det, man kalder en kunstig agent, hun absorberer viden på sekunder, og hun forstår betydningen af det, hun læser i stedet for blot at genkende de enkelte ord. Det betyder, at hun kan sættes ind på linje med almindelige kollegaer i procesfunktioner i virksomheden, fordi hun også lærer af sin erfaring og bliver klogere. Hun er et eksempel på det, som kaldes cognitive computing.

Peter Lund Madsen referer i den sammenhæng til Turing-testen, som netop blev skabt for at kunne afgøre, om en computer er intelligent, fordi det er så svært at beskrive, hvad intelligens er.

”Når du kan føre en samtale med en computer på afstand uden at kunne afsløre, at det faktisk er en computer, så nærmer det sig menneskelig intelligens. Det er det, Turing-testen går ud på, og den er der endnu ingen computer, der har bestået.” Heller ikke Amelia.

Vi ved, at vi ikke ved nok
Analytikere fra Gartner forudser, at i 2017 vil platforme som Amelia kunne reducere en virksomheds omkostninger med hele 60 procent inden for forskellige serviceområder, sådan at de ansatte i stedet kan fokusere på opgaver, der kræver evner inden for innovation, krea­tivitet og nysgerrighed . Og netop disse tre områder forklarer Peter Lund Madsen er helt unikke for menneskehjernen.

”At finde på ting der ikke er blevet fundet på før, at regne ud hvad der foregår inde i bevidstheden hos et andet individ, at have lyst til at udrette noget i fremtiden og at lære fra os og følelser som overraskelse og empati. Det er unikt. Kreativiteten opstår, tror man, nede i det halvubevidste. Der bliver tanker kombineret og bliver til nye tanker. Udfordringen ved at genskabe denne evne i en computer er, at vi ikke engang ved, hvordan det sker i menneskehjernen.”

Ingen ved, hvordan en tanke ­opstår
Peter Lund Madsen forklarer, at grunden til, at det er så indviklet med ­menneskehjernen er for det første, at der er så ufattelig mange nerveceller, der hænger sammen på en masse forskellige måder, og for det andet, så mangler man i hjerneforskningen et helt lag af erkendelse.

”Hvis du spørger mig, hvordan en tanke opstår, så kan jeg overhovedet ikke ­svare på det. Hvordan opstår fornemmelsen af at være til stede i verden? Formentlig fra den forreste del af hjernen, men det er meget diffust.”

Konklusionen må blive, at om end vi er nået et godt stykke vej med at udvikle computere inspireret af den menneske­lige hjerne, så er der stadig lang vej igen. Men det kan og skal nok lykkes på et tidspunkt ifølge Peter Lund Madsen.

Kaffen er drukket, og hjerneforskeren skal snart på scenen igen for at fortælle sit publikum om netop, hvordan kreativitet opstår i hjernen. Inden da skal han dog lige nå at give sin stenalderhjerne et hvil, så den er klar til at performe og dele de mange budskaber om hjernen, som vi trods alt kender til.

Peter Lund Madsen
  • 55 år, uddannet læge, Dr. MED., speciallæge i psykiatri.
  • Foredragsholder og formidler af hjerneforskning. Har medvirket i en række radioprogrammer og tv-udsendelser, fx Hjernemadsen og Hjerner i spil. Har også skrevet og medvirket i en række shows med sin bror Anders Lund Madsen.
  • Har skrevet flere bøger blandt andet Dr. Zukaroffs testamente, der er en bog om hjernen.
  • Har modtaget flere priser – læs mere på www.peterlundmadsen.dk.