
Express Bank har været gennem en rivende udvikling de seneste år. Banken har de seneste fire år fordoblet antallet af medarbejdere fra 120 til 240 og åbnet kontor i både Norge og Sverige.
Den rejse har krævet en betroet it-partner med de nødvendige tekniske kompetencer, som har kunnet opbygge et sikkert, redundant miljø, der sikrer væksten og en kundeoplevelse uden afbrydelser for de mere end 300.000 kunder, Express Bank har i dag.
"I dag kan du se vores nordiske kontorer som punkter i en stjerne, med Atea i midten som infrastruktur-hub," siger siger Paw Andersen, Nordic CIO i Express bank og fortsætter:
”I dag kan du se vores nordiske kontorer som punkter i en stjerne, med Atea i midten som infrastruktur-hub. Atea har været en seriøs samarbejdspartner, der forstår vores særlige krav og behov og selv har investeret i samarbejdet og udviklingen af vores løsninger.”
Express Bank samarbejder med omkring 2.000 forhandlere, herunder nogle af Danmarks største detailkæder, om at tilbyde butikkernes kunder et større udvalg af finansierede betalingsløsninger. Et eksempel kunne være, at en kunde vælger at dele betalingen af sit varekøb op i flere delbetalinger – ofte uden renter og gebyrer. Et andet eksempel kunne være, at butikskæden tilbyder en abonnementsordning til kunden, hvor Express Bank leverer den bagvedliggende løsning.
Præsentationslag i skyen og data lokalt hos Atea
Express Bank har været kunde hos Atea de sidste ni år og var fra starten med på den virtuelle bølge, hvor Atea stod for både infrastruktur og den daglige drift. Infrastrukturen, der understøtter Express Banks løsninger er løbende blevet opdateret, og alle systemer driftes nu på nyeste teknologi i Ateas datacentre i Danmark.
Som et led i Express Banks udvikling har banken i samarbejde med Atea etableret en hybrid platform ved tilføjelsen af Azure, Microsofts public cloud-platform. Dette setup har givet nye muligheder for at udvikle banken og dens produkter og for at understøtte den nordiske ekspansion. Nu kan bankens egne udviklere nemlig arbejde med Azure-produkter og løsninger, der ikke er til stede i et lokalt datacenter, hvilket har kunnet speede udviklingen af nye brugerrettede løsninger op.
Valget af en hybridløsning er der flere gode grunde til. I ejerkoncernen BNP Paribas Personal Finance er der ikke tradition for at anvende public clouds som Azure, men sammen med Atea har man fundet en god løsning i udviklingsfasen, der sikrer et lettere og mere fleksibelt miljø for Express Bank og den udvikling, banken er i gang med.
”Der findes en hel masse udviklingsværktøjer, vi kan bruge i clouden, hvor der ikke ligger data. Den er virkelig smart for os. Det gælder blandt andet overvågning af performance på vores sites, udrulning af nye software-funktioner og lignende,” siger Paw Andersen fra Express Bank.
Effektiv sikring mod nedbrud
Et andet og meget vigtigt aspekt handler om at tage god vare på sine data ved hjælp af redundans, altså at sikre, at data ligger i flere forskellige datacentre. Express Bank har sammen med Atea udviklet en løsning, hvor man i tilfælde af et udfald øjeblikkeligt kan udnytte et andet datacenter uden at have nedetid.
”Vi har brug for at sikre os, at vi og ikke mindst vores kunder undgår at mærke, hvis et datacenter bliver ramt af en nødsituation. Så har vi straks fuld produktion på det andet datacenter, og intet går tabt. Dette tester vi løbende, så vi med sikkerhed ved, at systemet virker,” siger Paw Andersen.
I bund og grund handler det om, at troværdighed og omdømme vægtes meget højt hos Express Bank, BNP Paribas Personal Finance og bankens samarbejdspartnere.
”Derfor har vi nogle meget skrappe krav til at kunne se nøjagtig, hvem der har haft adgang til hvilke systemer og data og hvorfor, og så vi løbende kan dokumentere over for vores ejere og samarbejdspartnere, at vi har godt styr på vores data,” siger Paw Andersen fra Express Bank.
Disse og mange andre krav lever Atea fuldt ud op til blandt andet ved at have ISO 9001(Kvalitetsledelse), ISO 14001(Miljøledelse), ISO 27001(Informationssikkerhed) samt ISO 37001(Antibestikkelse). Herved gives bl.a. garanti for informationssikkerheden af Express Banks it-drift samt en garanti for, at Atea har styr på egen drift, egenkontrol, sikkerhed, kompetencer, forretningsgange og økonomi.
- Express Bank har mere end 300.000 kunder, flest i Danmark.
- Banken har aftaler med mere end 2.000 butikker og varehuse, der tilbyder kunder at finansiere deres køb med et lån.
- Express Bank er ejet af den franske koncern BNP Paribas Personal Finance, som er repræsenteret i mere end 30 lande, beskæftiger 19.500 medarbejdere og håndterer cirka 27 millioner kunder
- I den nye hybrid-løsning ligger 85-90 procent af bankens data i Ateas datacentre, mens resten ligger i Microsofts Azure-univers
- Udover serverdrift og kvalitetssikring af driften leverer Atea også it-sikkerhedsløsninger, møderumsløsningen og e-reception til Express Bank