Tilbage til Cases
datacenter on premise cloud nutanix server Cloud og datacenter

Innovation fra eget datacenter: Gyldendal fremtidssikrer forretningen med on premise cloud-teknologi

Få danske virksomheder kan som Gyldendal A/S fremvise en 250 år lang, ubrudt historie. Seneste kapitel handler om at styrke forretningen på afgørende parametre - herunder datasikkerheden for 1,2 millioner elever - med det bedste fra både public- og on premise cloud.
Gyldendal
Eget datacenter

FAKTA
  • Gyldendal A/S blev grundlagt i 1770 og er Danmarks ældste og største forlag. Gyldendal A/S tæller også datterselskaberne Rosinante & Co, Guide2Know, Systime, MentorDanmark og Publizon.

 

  • Med hjælp fra Atea (scoping og rådgivning) erstattede Gyldendal august 2018 deres gamle on premise-løsning – herunder rip-and-replace af 28 fysiske servere - til fordel for on premise cloud fra Nutanix.

 

  • Med tilbagekøbs- og genanvendelsesprogrammet ‘GoItLoop’ har Atea tilbagekøbt Gyldendals gamle hardware.

 

Fra Gyldendals historiske bygninger i det indre København er der i løbet af bare ét år sket en teknologisk omvæltning. Danmarks største og ældste forlag har med den ny-implementerede on premise cloud-platform fra Nutanix fået en digital motor, der også i fremtiden vil cementere Gyldendals førende position på det analoge og digitale bogmarked – fra online uddannelsesmateriale og webprøver til bestsellers. 

 

”Udover at vores infrastruktur nu er blevet mere stabil, betyder den øgede gennemsigtighed og kontrol med vores on premise servermiljø, at Gyldendals time-to-market er væsentlig kortere end tidligere. I dag kan vi selv styre hele processen - fra idé til lancering,” siger Thomas Knappe, Head of IT Operations og uddyber: 

Gyldendal

”Vi kan hurtigt opskalere vores kapacitet, hvis forretningen har brug for det. Derudover mærker medarbejderne og koncernen, at det nu kun tager to minutter at lave back-up og restore på vores 500 virtuelle servere uden nedetid. Det giver tryghed for medarbejderne, fordi vi hurtigt kan genskabe data.” 

Ifølge Thomas Knappe har Gyldendal nu for første gang fået en sammenhængende cloud-platform, som forbinder forlagets forskellige forretningsben, herunder bogsalg, uddannelse og koncern.

Væk er den tidligere, siloopdelte it-infrastruktur, som bandt it-afdelingens ressourcer til driftsopgaver i stedet for at understøtte forretningsudviklingen.

Sikkerhed for 1,2 millioner elever

Gyldendals nye it-platform bygger på Nutanix, der fusionerer lagring, lagringsnetværk og servere i én virtuel og hyperkonvergeret software-løsning fra eget datacenter. Nutanix sammensmelter med andre ord privat og public cloud til en kraftfuld hybrid cloud.  

It-afdelingen hos Gyldendal kan derfor selv vælge, om de vil placere workloads i public cloud, men for Thomas Knappe er der ingen tvivl om, at de mest forretningskritiske data-strømme forbliver on premise. 

 

Klik her for læs mere om Nutanix >

 

En betydelig og stadigt voksende del af Gyldendals forretning drejer sig om supportering af online uddannelsesmateriale og webprøver til den danske uddannelsessektor. Eksempelvis håndterer Gyldendal hvert år webprøver med resultater og navne for 1,2 millioner elever. Med GDPR-lovgivningens skærpede krav om beskyttelse af personfølsomme oplysninger er der, ifølge Thomas Knappe, ikke noget alternativ til den kontrol og sikkerhed Nutanix-platformen i dag giver it-afdelingen. 

Nutanix giver os realtime indsigt i, hvordan maskinerne kører. Derfor kan vi i løbet af meget kort tid opdage og derefter isolere en kompromitteret server ved hjælp af mikro-segmentering, og det giver både os selv og slutbrugerne en ekstra sikkerhed,” siger Thomas Knappe.

On premise tjener sig selv hjem 

For Thomas Knappe er der en klar rød tråd i Gyldendals hybride cloud-strategi. Uanset hvilken sky forlaget bruger, bliver fordelene vejet op imod forbruget af management-timer. 

 

gyldendal

 

”Generelt er en af de helt store fordele ved cloud, at vi slipper for at administrere storage samtidig med, at vi ikke skal bruge ressourcer på at vedligeholde platformen.” 

”Når det så er sagt, er vi kommet frem til, at det for Gyldendal ikke nødvendigvis er en god forretning at få alle vores services hostet i en public cloud. Faktisk kommer vores udgifter til etableringen af on premise-platformen med Nutanix til at have tjent sig selv hjem i løbet af et par år set i forhold til, hvad samme ydelser i en public cloud koster på årsbasis.” 

Kompetencer taler for sig selv 

I dag kan Thomas Knappe se tilbage på en vellykket transformation af Gyldendals infrastruktur, hvor Atea som både rådgiver og tovholder for selve implementeringen af Nutanix-platformen har spillet en væsentlig rolle.

Han lægger ikke skjul på, at valget af Atea som samarbejdspartner skyldes, at Gyldendal ville sikre, at der i den kritiske migrerings- og installationsproces af ny hardware - herunder migrering af over 500 virtuelle servere og fysisk udskiftning af 28 servere - altid var adgang til de nødvendige ressourcer og kompetencer.

Derfor forløb den såkaldte rip-and replace - tre ord der kan gøre de fleste it-ansvarlige søvnløse – over al forventning.

”Når det lykkes at migrere over 500 eksisterende, virtuelle servere på kun seks uger uden et sekunds nedetid, taler det for sig selv. Atea har vist, at størrelse sammen med engagement og forretningsforståelse er en uundværlig del af enhver succesrig transformation af den her størrelse.”

 

 

Tilbage til Cases
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer