Tilbage til Cases
cisco skole uddannelse cloud Netværk

”De ugentlige elev-henvendelser om ’huller’ i nettet er forsvundet”

Mens digital undervisning er et håndfast konkurrenceparameter for flere og flere efterskoler kæmper mange stadig med dårlige netværk og utidssvarende løsninger. Atea har for alvor gjort Hørby Efterskole i Nordjylland til en digital spydspids med en ny netværksinstallation og centraliseret drift baseret på en Cisco Meraki-løsning – alt sammen i en budgetvenlig finansieringsaftale.
Skole og Uddannelse

Et hurtigt kig ned over listen på de nuværende 249 efterskoler i Danmark afslører et stigende fokus på digital læring, og Hørby Efterskole er ingen undtagelse. Her er forudsætningen for at deltage i undervisningen, at de 130 elever på 9. og 10. klassetrin selv medbringer tablets og bærbare computere. 

Alligevel var rygraden bag den digitale undervisning - netværket - indtil sidste år efterskolens akilleshæl, røber forstander Mogens Vestergård Pedersen. 

”Det er klart, at når man som os brander sig som en ’papirløs efterskole’, hvor streaming, uploads til dropbox og downloads af software er en integreret del af undervisningen, så falder det hele lidt fra hinanden, hvis elever og lærere skal vente for lang tid pga. en dårlig WiFi-forbindelse.” 

Kabler hist og pist

Som forstander gennem 16 år på Hørby Efterskole har han på nærmeste hold set, hvordan den oprindelige netværksopsætning gradvist er blevet udbygget og vedligeholdt af lærere, der tilfældigvis havde it-kompetencer. 

”Det hele er foregået efter knopskydningsprincippet, hvor der lige er blevet trukket et kabel hist og pist, indtil der til sidst ikke var nogen, bortset fra den lærer der lige havde siddet med det, som kunne gennemskue, hvordan opsætningen var skruet sammen.” 

Gode brugeroplevelser

Derfor var beslutningen om at få Atea til lave et helt nyt, fuldt dokumenteret netværk med switches og access points så meget desto lettere for Mogens Vestergård Pedersen.  

 

”Ateas teknikere har ryddet godt og grundigt op i vores netværks-setup, så vi i dag har en enkel og åben løsning, der giver gode brugeroplevelser. De ugentlige elev-henvendelser om ’huller’ i nettet er forsvundet, og lærerne kan nu uden problemer bruge cloud-baserede tjenester og platforme i undervisningen.”

 

Overblik over datatrafik 

Driftsaftalen med Atea har også givet Mogens Vestergård Pedersen et nemt netværksoverblik, der via en webbaseret tjeneste viser datatrafik på alle netværkets enheder. Forstander Mogens Vestergård Pedersen afslører dog hurtigt, at han ikke bruger tid på at kontrollere, hvem der er på nettet, hvornår. 

”Vi har valgt en åben adgang til netværket, så vi har ikke låst elevernes WiFi på bestemte tidspunkter, hvilket vi ellers nemt kan gøre. Jeg har dog via datatrafik-overblikket konstateret, at der i timerne jævnligt er enheder, som er koblet på access points i klasseværelserne, selvom vi har en aftale med eleverne om, at de skal slukke deres mobiltelefoner, når der er undervisning. Det giver så anledning til en snak om aftaler.”  

Tips til forstander-kollegaer

Han er ikke i tvivl om at driftsaftalen med Atea, som foreløbig løber i 36 måneder, har været det helt rigtige for Hørby Efterskole. Derfor råder han stærkt andre efterskoler til at kigge i samme retning i stedet for at blive ved med at reparere på et forældet netværk.

”Med den viden jeg har i dag, bør andre efterskoler kraftigt overveje at indgå en driftsaftale. Det betyder, at der kan lægges et fast budget, og at der ikke skal købes grej, som alligevel er forældet om tre år. Derudover er det en kæmpe fordel ikke selv at skulle drifte netværket. Hos os monitorerer Atea netværket centralt, hvilket betyder, at eventuelle fejl hurtigt kan udbedres - enten på distancen eller med en lokal Atea-tekniker, hvis en enhed skal udskiftes eller tilføjes netværket.”

Om løsningen

Hørby Efterskole i Nordjylland indgik november 2016 en driftsaftale - Cloud Managed Network as a Service - med Atea. Aftalen løber i 36 måneder og inkluderer:

  • Netværksdrift
  • Overvågning
  • Hardware
  • Patch
  • Driftsrapportering
Tilbage til Cases
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer