Laddar meny
Inventio

Ny storage løsning styrker performance på både kort og lang sigt

Som it-totalleverandør med speciale inden for bl.a. økonomisystemer og hosting af it-løsninger, er Inventio.IT afhængig af ubrudt drift, høj kapacitet og høj performance. Den hidtidige SAN-løsning kunne ikke skaleres tilstrækkeligt, og Inventio.IT var derfor på udkig efter en mere langtidsholdbar løsning, der kunne understøtte virksomhedens fremtidige vækstplaner.

For Inventio.IT er det alfa og omega at kunne servicere sine mange kunder til perfektion. Virksomheden udvikler, installerer, driver og hoster en lang række it-løsninger for sine kunder. Det er ikke mindst store økonomisystemer, og derfor er nedetid og lange svartider ganske enkelt ikke en option. Siden 2001 har Inventio.IT stået for driftsikre løsninger, og i de senere år er blandt andet hostingforretningen vokset betragteligt.  Det sætter specielt fokus på svartiderne, når de små og mellemstore virksomheder skal have samme oplevelse med deres hostede system, som hvis de selv stod for driften med eget datacenter.

Det gamle system var nået til vejs ende
“Vores platform kunne ikke længere følge med på skalérbarhed, performance og fremtidige udviklingsmuligheder,” forklarer Senior System Developer Tommy Lerche fra Inventio.IT. “Vi kunne stadig servicere vores kunder, men vi kunne se, at det var et spørgsmål om tid, før vi ville få udfordringer. Vi oplever særdeles stor vækst inden for online økonomisystemer, og som service provider er kapacitet og solid performance altafgørende for at kunne leve op til kvalitetskravene.”

Funktionalitet og prioritering af data
Da beslutningen var taget om at arbejde med en ny løsning, var der naturligvis også andre krav, der gjorde sig gældende. Det var faktorer som blandt andet funktionalitet, prioritering af data og sikkerhed. Tommy Lerche forklarer:

”Vi ville gerne have mulighed for at prioritere vores data og arbejdede i den forbindelse med tre storagetyper, der skulle tilgodeses i vores valg af diske. Overvågning af performance i real-time ville også være en klar fordel for driften, og endelig ville vi gerne arbejde med to lokationer og indbyrdes replikering for at tilbyde maksimal sikkerhed for vores kunders data og løsninger. Med disse krav i baghovedet gik vi i gang med arbejdet.”

I tæt parløb med Atea undersøgte Inventio.IT markedet grundigt. Og efter at have overvejet flere typer af løsninger, fremstod HP 3PAR storage som en klar vinder ud fra de tekniske krav, som Inventio.IT havde stillet op. Med 3PAR kunne de få en løsning, der er fleksibel, skalérbar og nærmest skræddersyet til hosting branchen.

”På et sammenligneligt grundlag kunne vi notere helt op til fem gange bedre performance, og sikkerheden bliver tilgodeset ved at have SAN placeret i to geografisk adskilte datacentre. På den primære SAN har vi fire controllere, så et nedbrud på en enkelt controller har ingen indflydelse på ydelsen.”

Det primære SAN er opbygget med HP 3PAR 7400 og en kombination af SSD, SAS- og NL-diske, hvad der muliggør en prioritering af data, som det var defineret i kravene fra Inventio.IT. Den sekundære SAN bygger på en HP 3PAR 7200 med 48 stk. tilknyttede NL-diske på hver 3 TB. Atea har stået for test og installation.

Inventio

Sekundært site:

  • 1 stk. HP 3PAR 7200 SAN
  • 48 stk. NL 3TB diske
  • 8 stk. SAS 900GB diske
1
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer