Laddar meny
MHI Vestas

MHI Vestas: ”Vi har fået en suveræn printløsning”

Lavere omkostninger, større fleksibilitet, øget sikkerhed, langt mindre besvær og en endnu grønnere profil. Det er, hvad MHI Vestas har fået ud af sin nye print-as-a-service-aftale med Atea.

”Hvad er jeres printstrategi?” lød spørgsmålet til Mads Sommer, der er ansvarlig for den brugerrelaterede del af it i MHI Vestas. ”Printstrategi?” tænkte han. ”Skal man nu også have sådan én”?

I dag giver spørgsmålet fra Ateas salgschef Jens Bolby perfekt mening for Mads Sommer. Han har nemlig oplevet, hvilken forskel det gør for både økonomien og nattesøvnen at have en printløsning, der kører på skinner. MHI Vestas har fået en samlet outsourcet printløsning, hvor Atea sørger for det hele, så it-folkene kan fokusere på at udvikle forretningen i vindmøllevirksomheden frem for at skulle sikre driften af blandt andet printere.

”Print fylder rigtig meget for MHI Vestas, og mange opgaver går helt i baglås, hvis vi ikke kan printe. I Atea har vi fundet en samarbejdspartner, hvor det hele fungerer, og hvor vi nemt kan skalere op og ned. Er der alligevel problemer – for sådan nogle opstår jo – skal jeg bare løfte røret, så kommer Atea og fikser det,” siger Mads Sommer, hvis titel er Head of IT Field Services.

Langt de fleste printerfejl bliver faktisk opdaget automatisk. Som en hel ny feature bliver MHI Vestas’ printere og printservere nemlig fulgt døgnet rundt af en særlig overvågningssoftware, som hele tiden tjekker helbredstilstanden. Og mangler der for eksempel en toner, bliver den automatisk bestilt.

”Samtidig har Atea udpeget nogle personer, der er vores projektfolk. Det er nogle fejlknusere, der aldrig giver op, og som har en ægte interesse for, at alt fungerer. Og mine folk vil jo have, at det skal virke, for vi har for eksempel kunder, der vil have kontraktoplæg på print. Nu skal jeg ikke bekymre mig længere,” siger han.

MHI Vestas bruger printere til almindeligt kontorbrug på hovedkontoret i Århus og på selskabets andre kontorer samt på produktionsstederne i Nakskov og på det gamle Lindøværft. Atea leverer i dag også printere til MHI Vestas’ udenlandske afdelinger i Storbritannien, Tyskland, Holland, Belgien og Sverige.

Desuden skal der kunne printes på de midlertidige project sites, som bliver etableret, når en ny vindmøllepark skal opsættes langt ude på havet. Her skal et kæmpe setup fungere i et antal måneder, hvorefter det hele pilles ned igen. Det er derfor vigtigt at kunne skalere både hurtigt og billigt, hvilket den nye løsning også er designet til. De omkring 50 printere hos MHI Vestas er leveret i samarbejde med Ateas strategiske partner HP.

 

Skepsis afløst af anerkendelse

MHI Vestas producerer verdens kraftigste havvindmøller, der sælges over hele verden. Der er tale om turbiner, som måler mere end 200 meter i højden, og hver eneste kan levere strøm til op mod 14.000 parcelhuse samtidig. Fokus er hele tiden på at forbedre produktet og på at cost-optimere, så prisen på den klimavenlige energi kan drives ned. Og her udgør udgiften til print en ikke ubetydelig post.

”Vi skal kunne sælge vores produkter billigst muligt. Derfor kigger vi 360 grader rundt, og i forhold til vores printere har jeg kunnet konstatere, at de investeringer, vi skulle ud og lave kombineret med en serviceaftale, udgifter til tonere og aflønning af en printeransvarlig ville blive både langt dyrere og dårligere, end den løsning vi har valgt,” siger Mads Sommer.

Da Mads Sommer præsenterede forslaget om en samlet print-as-a-service for virksomhedens økonomiafdeling, blev han mødt med en vis skepsis. Det virkede for godt til at være sandt. I dag er skepsissen helt væk og erstattet af anerkendelse.

”Vi har sparet 50 % på udgifterne til print, og vi har reduceret strømforbruget, papirforbruget og tonerforbruget. For en grøn virksomhed som vores er det jo fantastisk,” siger Mads Sommer.

Forklaringen er i høj grad det, der hedder ’Follow Me’. Mens man normalt vælger at sende sine printopgaver til den nærmeste printer, sender man med ’Follow me’ sine print til skyen. Herefter identificerer man sig med sit adgangskort på en hvilken som helst MHI Vestas-printer, som så printer opgaven.

”Før printede folk helt bevidstløst – jeg kender det selv. I dag printer man det, man rent faktisk har brug for, og vi har kunne skære betydeligt ned på antallet af printere, uden nogen har brokket sig,” siger Mads Sommer.

 

Printerne kan give adgang til uvedkommende

Follow Me handler også om sikkerhed, hvilket er afgørende for MHI Vestas, der er et oplagt mål for industrispionage. Her viste det sig, at den dansk-japanske virksomhed havde flere alvorlige udfordringer. For det første stødte Mads Sommer jævnligt på dybt fortrolige dokumenter, når han tidligt om morgenen rundede printerrummet. Det problem er nu løst. For det andet – og endnu vigtigere – kan printere være en åben bagdør ind i en virksomheds it-systemer.

"Der er mange, som er interessererede i den teknologi, vi sidder med, og i den data, vi får fra møllerne. Vi har hele tiden haft fokus på at kryptere data og beskytte vores computere og servere, men som alle andre må vi erkende, at printere kan være en åben bagdør, som skal lukkes. Det har jo vist sig, at hackere har kunne skaffe sig adgang til andre virksomheders infrastruktur via printere, hvilket jeg ikke var tryg ved. Det hul er nu lukket,” siger Mads Sommer.

Fundamentet er lagt for et samarbejde, der kan udvides, så vindmøllegiganten får endnu mere ud af sin printløsning, for eksempel så gæster også kan printe via Follow Me. Her føler MHI Vestas sig i trygge hænder. 

 

 

 

MHI Vestas

Aftalen omfatter:

  • HP hardwareplatform
  • Follow Me
  • Automatisk levering af forbrugsstoffer
  • Service og support
  • Sikkerhed
  • Finansiering
  • Fleksibel finansieringsordning til project sites
  • Fuld drift og overvågning


MHI Vestas
MHI Vestas Offshore Wind blev etableret i april 2014 som et samarbejde mellem Vestas Wind Systems A/S og Mitsubishi Heavy Industries Ltd. Virksomheden er en international organisation med mere end 1.700 ansatte. Hovedsædet er beliggende i Aarhus, og der er kontorer i Storbritannien, Holland, Belgien, Tyskland og Sverige.

Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer