Laddar meny
Moesgaard Museum

Da Grauballemanden kom på SnapChat

Lige så moderne og energivenligt det nye arkitekttegnede Moesgaard Museum er, ligeså uigennemtrængeligt var det for mobilsignalet. Det harmonerede ikke med museets vision om et ­højteknologisk og moderne museum, hvor de besøgende kan dele deres oplevelser på de ­sociale medier. Det kan de nu.

Stål, beton og metalbelagte lavenergi­ruder er ­vigtige ­elementer i det nye 16.000 ­kvadrat­meter store arkitekt­teg­nede museum, Moes­­gaard, lige uden for Aarhus. Her stråler Grauballemanden om kap med nytænkende digitale formidlingsløsninger, fx når de besøg­ende træder ind i et virtuelt slag mellem jernalderfolk, hvor tilskuerne bliver en del af begivenhederne og pilene suser om deres hoveder. Museet er et ambitiøst projekt på alle niveauer inden for formidling af kulturhistorie lige fra arkitekturen, den personlige oplevelse, som de besøgende får, og den tekniske formidling til videreformidlingen på de sociale medier.

”Huset er et moderne byggeri med be­ton, lavenergivinduer og stålarmering, og halvdelen af huset er bygget ind i jorden. Det betyder så også, at du ikke kan få mobilsignaler herind. Da bygningen stod færdig kunne man kun få forbindelse i de yderste lokaler. Man ser typisk fænomenet ved større byggerier som fx sygehuse. Det er paradoksalt, fordi den 216 meter høje Søsterhøjsender [red. antennemast] står lige ved siden af museet. Lige meget hjælper det dog,” fortæller Bo Sterup, der er administrationschef på Moesgaard Museum.

Løsning kom som en overraskelse
Det nye Moesgaard Museum, der er tegnet af Henning Larsen Architects, blev åbnet for offentligheden i slutningen af 2014, og allerede efter den første måned eksploderede besøgstallet. Museet, der har et meget højt niveau af digital formidling, vil ikke stå tilbage på en detalje som mobildækning.

”Alle i huset skal kunne bruge deres mobiltelefoner. Hvis du står som gæst i den ene ende af museet og skal give en besked til din familie, der måske er i den anden ende af museet om, at du gerne vil mødes i cafeen, så duer det ikke, at de først modtager beskeden, når de går hjem. Det er den ene del af udfordringen ved et manglende mobilsignal, den anden del er, at vi naturligvis har interesse i, at gæsterne deler deres oplevelse på de sociale medier. Helt grundlæggende er vi heller ikke interesserede i at mangle en stjerne i anmeldelsen af museet, fordi vores mobile dækning er dårlig,” siger Bo Sterup.

Derudover giver det også udfordringer for de op mod 200 medarbejdere, der dagligt har behov for at kommunikere med hinanden på museet. Et år inden bygningen stod færdig, begyndte Bo Sterup og hans kollegaer således at undersøge mulighederne for mobilsignalet. Det var ikke helt simpelt, og det endte med at blive en længere proces end forventet. ”Vi var i dialog med flere teleselskaber, men lige meget hjalp det. Det var ikke så simpelt, som vi håbede på. Da Atea præsenterede deres løsning med indendørs mobildækning, kom det faktisk lidt som en overraskelse, at det overhovedet kunne lade sig gøre, og dernæst at det var med et bedre budget end ventet.”

Første multioperatøranlæg i ­Danmark
De frekvenser, som mobilsignalerne kører på inde som ude, er hver især ejet af teleselskaberne, og derfor er det kun teleselskaberne, der må tænde og slukke for frekvenserne og ligeså skal give tilladelse til, at en virksomhed eller institution kan anvende deres frekvens. Museet måtte derfor godt sætte et anlæg op, men selve tilslutningen skulle der tilladelse til.

”Vi kunne teknisk set have fået en af teleoperatørerne til at lave løsningen til os, men så ville det kun fungere med netop det teleselskabs kunder, fordi frekvenserne ikke er delt mellem de enkelte operatører,” siger Bo Sterup og forklarer, at museet med Ateas hjælp fik en samlet løsning, med tilladelse fra Telestyrelsen til, at det samme anlæg til indendørs mobildækning kunne fungere med alle de eksisterende operatører.

I lufthavne og andre større offentlige steder som fx sygehuse, laves DAS antenneanlæg (Distributed Antenna Sy­stem) hvor teleoperatørerne selv opsætter udstyr, fordi de får en hel del trafik ud af investeringen i den anden ende. Med et lidt mindre sted som Moesgaard Museum var det ikke en gangbar model, som kunne initieres af trafikken alene, og derfor måtte der en helt ny løsning på bordet. Efter en længere proces fik museet tilladelse fra Telestyrelsen til at opsætte ét samlet anlæg for alle tre mobiloperatører i Danmark og efterfølg­ende en tilladelse fra de tre operatører. Det er dermed det første multioperatør repeateranlæg, som det også hedder, i Danmark. Det betyder, at det fremover også vil blive lettere for andre virksomheder og institutioner af få en lignende løsning, så de ikke skal nøjes med dårlig indendørs mobildækning.

Repeateranlægget samler mobilsignalet op udefra og sender det ind i hele museumsbygningen. Det virker lidt som en forstærkerstation med forstærkere fordelt i hele huset. Fordi signalet bliver så kraftigt, betyder det også, at mobiltelefonerne vil bruge mindre batteri på at opfange signalet – en positiv sidegevinst.

”Nu har vi mobildækning i de fjerneste afkroge af museet – og helt ned i kælderen. Det gør vores hverdag væsent­lig lettere, og der er ingen tvivl om, at gæsterne på museet også oplever det som et plus at kunne få fat i hinanden og i det hele taget ikke være begrænset mobiltelefonisk ved at opholde sig på museet, snarere det modsatte,” forklarer Bo Sterup.

I 2014 anslog museet, at de ville få 225.000 besøgende i løbet af 2015, men allerede efter de første 14 uger af 2015 havde museet haft 150.000 besøgende. Derfor har museet haft travlt med at få løsningen op at køre.

Moesgaard Museum
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer