Tilbage til Cases
datacenter storage server Cloud og datacenter

Silvans fremtid ligger i skyen

Byggemarkedskæden har med hjælp fra Atea hentet al it-infrastruktur hjem fra England til fordel for en 100 % cloudløsning med outsourcet it-drift i Ateas datacenter. Dermed har it-afdelingen nu fået helt nye muligheder for at styrke kerneforretningen og understøtte den digitale kunderejse.
Cloud og datacenter
Silvan

”Utilgængelige servere og lukkede butikker ville have været katastrofalt.”

— Head of IT hos Silvan, Niels Nielsen

 

Head of IT hos Silvan, Niels Nielsen, er klar i mælet, når han tænker tilbage på den 29. januar 2018. I Silvans aarhusianske hovedkvarter har viserne lige passeret midnat, og i rummet - som i lyset af den højspændte situation er døbt ’the war room’ – sidder netværkskonsulenter fra Atea sammen med Silvans it-afdeling og it-folk fra den gamle søstervirksomhed, STARK, parate til at ’klippe navlestrengen’ til byggemarkedskædens sidste servere i England. I løbet af få sekunder vil det vise sig, om de foregående seks måneders højintensive arbejde med at flytte 80 servere fra England til Danmark og derefter opbygge en helt ny cloudbaseret it-infrastruktur i Ateas datacenter er en succes.

Starter fra nul

Der findes ingen manualer, der præcist beskriver, hvordan man genopbygger en it-infrastruktur fra bunden, samtidig med at forretningens daglige it-drift skal køre fejlfrit. Derfor er det også en øvelse, de fleste virksomheder, af sikkerhedsmæssige årsager, vælger at sprede ud over en årrække. Silvan har i tæt samarbejde med Atea, som primær rådgiver og it-leverandør, netop fuldført projektet på blot seks måneder!

Byggemarkedskædens tidligere ejer, den engelske byggemateriale-gigant Ferguson, frasolgte i begyndelsen af 2017 deres byggemarkedsvirksomheder i Norden, herunder Silvan og STARK (DT-Group). Da DT-Group i sommeren 2017 valgte at sælge Silvan til den tyske kapitalfond, Aurelius Group, stod kæden pludselig uden den it-infrastruktur og it-medarbejderstab, som ellers er en naturlig del af alle større virksomheders hverdag.

”Det var ligesom at starte en helt ny virksomhed, fordi al it tidligere var blevet leveret af koncernfunktionen. Så man kan roligt sige, vi startede fra nul,” siger Niels Nielsen, Head of IT hos Silvan. Derfor var en af detailkædens første dispositioner at indgå samarbejde med Atea, der kompetence- og løsningsmæssigt kunne understøtte hele Silvans rejse mod en cloudbaseret it-infrastruktur.

Outsourcing giver forretningsagilitet

Tilbage i Silvans ‘war room’ - en råkold mandag i årets første måned – nåede flere måneders arbejde med at skabe et nyt it-miljø i Ateas datacenter sit foreløbige klimaks. Og det, der kunne have været et it-mæssigt tilbageslag af dimensioner, viste sig, ifølge Niels Nielsen, at blive en succesrig kulmination på et halvt års velforberedt arbejde.
”Det forløb stille og roligt , og vi kom sikkert igennem uden at påvirke driften – endda to måneder før planlagt.” Den vellykkede transition betød, at Niels Nielsen sammen med den øvrige ledelse i Silvan har kunnet imødegå foråret - Silvans absolutte højsæson – med væsentligt mere ro i sindet. Selv betegner Niels Nielsen Silvans nye cloudbaserede it-mljø, som en ”frisk start”, der giver Silvan nogle helt nye muligheder for at agere på det danske marked.”

”Vores nye it-infrastruktur i skyen gør, at vi hurtigt kan skalere vores it-setup, så det passer til forretningen,” siger Niels Nielsen og uddyber:

”Fx kan vi hurtigt åbne 10 nye butikker, fordi vi via Ateas datacenter altid har den ønskede kapacitet til rådighed. Vores outsourcing af it-miljøet til Atea giver os den forretningsagilitet, som i dag er en grundforudsætning for at få succes som detailkæde.”

En stille revolution

Ud over at Silvans cloudbaserede it-platform har givet forretningen evnen til hurtigt at skalere antallet af byggemarkeder, så er medarbejderne også begyndt at mærke fordelene ved den nye it-infrastruktur. I de kommende måneder leverer Atea cirka 250 klargjorte workstations og laptops, som alle bliver udrullet via Ateas Cloud Client Management-platform (ACCM). Det betyder bl.a., at Atea tager sig af klientdriften, herunder software- og sikkerhedsopdateringer.

”For os er det en stille revolution. Tidligere kunne alle Silvan-medarbejdere installere, hvad de ville på computerne, men ACCM-løsningen er en meget mere sikker platform, fordi driften og sikkerheden nu bliver varetaget af Atea centralt. Derudover får medarbejderne også adgang til Windows 10.”

Vigtige it-ressourcer

Mens varmegraderne så småt har ramt et to-cifret niveau, og gør-det-selv folket myldrer ind i Silvans 43 byggemarkeder, kan Niels Nielsen se tilbage på et hektisk forløb, der på trods af opgavens kompleksitet ikke skabte nævneværdige problemer for it-driften. ”Set i bakspejlet har adgangen til dygtige og erfarne specialister og projektledere på begge sider af hegnet - hos os selv og hos Atea - været helt afgørende for, at vores nye cloudbaserede it-platform er blevet en succes.”

Intet jern i kælderen

Outsourcingen af it-driften betyder, at Silvan ikke har noget it-infrastruktur inden for murene i form af et on premise datacenter. Konkret betyder det, at Niels Nielsen har været i stand til at sammensætte et hold med vægt på it-arkitekter og projektledere, der sammen med et hold dedikerede it-supportere bidrager direkte til udviklingen af forretningen. Den tunge it-administration er dermed definitivt et overstået kapitel hos Silvan.

”Outsourcing-aftalen med Atea betyder, kort sagt, at vi ikke skal bruge tid på at ’klappe jern’ nede i kælderen.”
Derfor kan byggemarkedskædens trimmede it-afdeling fremover sætte endnu mere fokus på den digitale kunderejse og udviklingen af den stadigt vigtigere eCommerce-platform.

 

Skal vi hjælpe dig med en cloud-løsning? 

En cloud-strategi handler ikke om it - men om forretningsværdi. Vi har kompetencerne, der kan sikre jer det højest mulige udbytte af skyen.

 

Sådan har vi hjulpet Silvans nye it-infrastruktur i skyen

  • Flyttet ca. 80 servere inkl. drift fra England til Ateas datacenter med mindst mulige nedetid.
  • Overtaget driften af netværket – LAN og WiFi – i Silvans butikker og på hovedkontoret og etableret ny server platform til Silvans Citrix miljø.
  • Etableret vCloud løsning, så Silvan selv kan oprette nye servere efter behov samt implementeret backup drift på servere hos én af Silvans tredjeparts leverandører.
  • Implementeret og driftet Atea Cloud Client Management for alle Silvans pc’er samt etableret klargøringsrutiner til brug når Silvan køber nye pc’er samt implementeret en MDM-løsning (Mobile Device Management) baseret på IBM’s MaaS360-løsning til administration af smartphones og tablets.
  • Implementeret IMAC-D og Break & Fix på Silvans eksisterende arbejdspladser i både butikkerne og på hovedkontoret.
Tilbage til Cases
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer