I 2020 vil 25 milliarder enheder være koblet til internettet. I storbyerne genererer intelligente bygninger og mobile enheder enorme mængder data, der gør vores hverdag smartere og nemmere, men Smart City-løsninger gør ikke kun en forskel i byerne. Midt i Bøgeskoven på Smukfest skaber festivalen i år – sammen med Atea – sit eget banebrydende IoT-netværk.
”Alle samaritter går rundt med sensorer, som via IoT-netværket leverer information til vores dataplatform. Derfor bliver vi i stand til at reagere, før en eventuel nødsituation opstår.”
IoT-netværket vil på afgørende områder sikre, at de 55.000 daglige gæster fortsat oplever Smukfest som et ubekymret frirum med tid og plads til fællesskabet.
It-chef for Skanderborg Festivalklub, Niels Mørk, udtaler: "På Smukfest har vi altid brugt teknologien til at skabe en bedre og mere sikker festival for vores gæster og frivillige. Og med teknologien i vores intelligente skov er vi i stand til at skabe en ’antidagligdag’ uden tekniske udfordringer for vores gæster."