Laddar meny
SOSU i Skive, Thisted og Viborg

SOSU-skole takler faldende elevtal med parallel-undervisning i topklasse

Social- og Sundhedsskolen i Skive, Thisted og Viborg investerer sig ud af udfordringerne med dalende elevtal. Samarbejdsenheden Surface Hub sørger for, at eleverne modtager undervisning på højt niveau – også selvom læreren ikke er fysisk til stede.

Regnestykket er ligetil: Faldende elevtal og deraf mindre klasser betyder, at prisen per undervist elev stiger. Sådan ser virkeligheden ud på mange erhvervsuddannelser, efter at erhvervsuddannelsesreformen blandt andet har skærpet kravene til ansøgernes adgangsgivende karakterer.

 

På Social- og Sundhedsskolen i Skive, Thisted og Viborg (SOSU-STV) har de tomme stole i klasserne på de tre forskellige lokationer tvunget ledelsen til at gå nye veje. Løsningen kom i foråret 2017, da SOSU-STV valgte at investere i to Microsoft Surface Hubs med kæmpe skærme på 84 tommer. Enhederne har på kort tid bragt erhvervsuddannelsens parallel-undervisning op på et helt nyt niveau.

Lykkes med parallel-undervisning

Ifølge underviser Christina Stenbæk betyder Surface Hub’en, at hun nu kan være på to lokationer på én gang. Samarbejdsenhedens gode billede- og videokvalitet samt det interaktive whiteboard gør, at hun både kan undervise en klasse i Thisted og en i Skive – godt en times kørsel væk – uden at det går ud over kvaliteten af undervisningen.

 

”Der er ingen ventetid, for skype-forbindelsen fungerer upåklageligt. Derudover betyder whiteboard-funktionen, at begge klasser kan se det, jeg tegner på skærmen. Ovenikøbet sidder mine notater fast på det delbare dokument – ikke skærmen. Alt det gør, at vi kan lykkes med den her undervisningsform,” siger underviser, Christina Stenbæk og tilføjer:

 

”Den feedback, jeg har fået fra eleverne, har mest gået på, at de lige skulle vænne sig til, at de nu kan se hinandens klasser, og at man på grund af de gode mikrofoner i Surface Hub’en kan høre alt, hvad der foregår i klasselokalerne.”

I gang efter fem minutter

Christina Stenbæk underviser til daglig i dansk, engelsk og naturfag. Hun betegner ikke sig selv som specielt it-kyndig, men det er ifølge Stenbæk heller ikke nødvendigt. Softwaren på Microsoft Surface Hub er baseret på de velkendte Office-programmer i Windows 10, hvilket gør brugerfladen genkendelig og tryg.

 

”Alt er intuitivt bygget op, så jeg vil skyde på, at de fleste kan bruge Surface Hub’en efter meget kort tid. Selv tog det mig fem minutter.”

Censor bliver i Herning

Ligesom medarbejderne på flere og flere toneangivende virksomheder, der har implementeret Surface Hub, er elever og lærere på SOSU-STV også i fuld gang med at udnytte potentialet bag Microsofts nye samarbejdsenhed.

 

SOSU-STV har allerede brugt Surface Hub til at re-eksaminere elever. Dermed sparer den jyske erhvervsuddannelse udgifterne til censorernes transporttid og til selve transporten, fortæller IT-Administrator, Steen Mortensen.

 

”Det giver en betydelig tidsbesparende, økonomisk fordel, at censorerne ikke behøver være fysisk tilstede. Sidst vi havde elever oppe til mundtlig re-eksamen sad censor i Herning og eksaminerede elever i Thisted via Surface Hub’en,” siger Steen Mortensen.

 

Dermed er SOSU-STV nogle af de første i Danmark til at bruge Microsofts samarbejdsenhed til parallel-eksamination.

 

Vil du vide mere om Surface HUB så tryk her

SOSU i Skive, Thisted og Viborg

 

  • Elevtallet på SOSU-STV er påvirket af to reformer – dels EUD-reformen og dels SOSU-reformen der har ændret dimensioneringerne på SOSU-uddannelserne i negativ retning - særligt på SOSU-hjælperuddannelsen, hvor elevtallet er faldet med 70% i 2017 i forhold til 2016

 

  • Skolen vil fortsat udforske områder, hvorpå Surface Hub’en kan bidrage til at sikre lokale udbud, attraktive uddannelsestilbud, højere tilgængelighed for uddannelse til voksne, samt fx eksamensafviklinger, der kan mindske den fysiske tid, mange eksaminatorer og censorer bruger på landevejen
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer