2 dages kursus; Cisco DevNet Express - Security

Tilmeld dig

2 dages kursus; Cisco DevNet Express - Security

Vi har nu glæden af at kunne invitere dig til et 2 dages kursus i samarbejde med Cisco DevNet Express. Vi har sammensat et program, hvor du kan lære om - kode med - og få inspiration til brugen af Security Programmability værktøjer og API’er bl.a. AMP, ISE, FTD, Python, Umbrella, RESTconf og NETCONF.

Startdato
28. maj. 2019, 09:00
Slutdato
29. maj. 2019, 18:00
By
Atea, Lautrupvang 6, 2750 Ballerup
Tilmeld dig

Hvorfor 'DevNet Express'?

Et DevNet Express-event giver dig mulighed for at lytte og lære, og derefter anvende det i praksis. Du bliver undervist og får hands-on erfaring med teknologierne, gennemfører interaktive opgaver (under kyndig vejledning).

Hvorfor DevNet?

Cisco DevNet er et program for it-fagfolk, der ønsker at lære at skrive applikationer samt udvikle integrationer med Cisco-produkter og -platforme. Det er 'go-to'-stedet for at finde information, værktøjer og erfaringer, som du kan bruge for at udvikle på Cisco-platforme og -teknologier.

DevNet har alt, hvad du behøver fra de nyeste API'er til sandboxes, hvor udviklere kan eksperimentere. Det er nemt at bruge og relevant i forhold til hverdagens teknologiske udfordringer.

DevNet er et forum skabt til udviklere, så de kan samarbejde med andre udviklere og Cisco-teknologi specialister om idéer, få inspiration og samt hjælpe hinanden.

 

Målgruppe:

Kurset er for sikkerhedskonsulenter, ingeniører & arkitekter, samt DevOps ingeniører med fokus på at bruge API'er til at hjælpe dig med at administrere og programmere dine sikkerhedsinfrastrukturer.

Vi forventer ingen programmeringserfaring, så alle kan være med!

Udbytte

 

  • Lad computeren arbejde for dig: Python, Git og Github

Eventet starter med en introduktion til basal Python programmering og introduktion til Git og Github. Dernæst fokuseres på forståelse af JSON data, brugen af dette i moderne software arkitektur, samt hvordan Python kan anvendes til at bearbejde data.

 

  • Interagér med dine systemer via REST API’er

Nærmest al moderne software, herunder sikkerhedsudstyr kan ”snakke” REST – så mon ikke det var på tide at lære dette sprog? Lær begreber og terminologi for REST API'er:

- Hvordan man kommer i gang med REST API'er?

- Hvordan bruger man POSTMAN til at teste API'er?

- Hvordan man udvikler scripts der kan benytte et REST API?

 

  • Introduktion til Cisco Security Programmerbarhed

Securityporteføljen tilbyder en lang række API'er og SDK'er der kan benyttes til al verdens integrationer. Dette inkluderer operativ scripting, DevOps integrationer og app udvikling oven på dit dine sikkerhedsenheder. Dette er fremtidens måde at arbejde med et Enterprise Security.

 

  • Den skalerbare måde at arbejde med Security; Introduktion til Model Driven Programmability

Lær hvilke fordele ”Model Driven Programmability” tilbyder ift. traditionelle værktøjer såsom CLI / SNMP. Lær om interaktionen mellem YANG datamodeller og de nye standard transport protokoller, bl.a. NETCONF og RESTCONF. Prøv hvordan du kan benytte NETCONF / RESTCONF til at hente data fra netværksenheder, og ligeledes konfigurere disse.

Nyttig information

Kurset er gratis for alle deltagere, men ved udeblivelse forbeholder vi os retten til at fremsende en faktura. Kurset afvikles over 2 dage, og det er vigtigt, at du kan deltage begge dage.

Vi sørger for rammerne samt forplejning begge dage. Det eneste du selv skal medbringe er din PC.

Hvorfor er dette relevant?

Med udviklingen af cloud, IoT, wide-scale applikationer som augmented reality og analytics, øges hastigheden og skalerbarheden, som kræves af det moderne netværk og sikkerhedsplatforme. Det samme gør sig gældende med antallet af enheder og brugere, som netværket skal understøtte. Som følge heraf øges også fremtidens netværkskompleksitet og kompleksitet i sikkerhedsarkitekturen.

Det betyder, at sikkerhedsingeniører i den nærmeste fremtid ikke vil kunne udføre deres arbejde manuelt længere; automatisering af netværkets sikkerhedsrutiner bliver nødvendigt.

Her kommer programmerbarhed og automatisering i spil! Åbne API'er gør det muligt for ingeniører at foretage ændringer i deres sikkerhedsarkitektur i samspil med netværket med et programmeringssprog som Python. Altså kan it-fagfolk foretage ændringer uden at have direkte adgang til hundredvis, om ikke tusindvis, af individuelle enheder til at foretage en ændring.

Derfor kan sikkerhedsingeniører i denne nye æra af sikkerhedsplatforme, hvor alle enheder er programmerbare, drage fordel af at lære nye programmeringsfærdigheder.

Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer