Laddar meny

EU Persondataforordningen, skærpet krav til sikkerheden om data

Den 15. december blev EU’s lovgivende institutioner enige om udformningen af EU Persondataforordningen. Den 14. april 2016 blev den vedtaget, og der vil nu være en 2-årig implementeringsperiode.

Her er de vigtigste hovedpunkter i aftalen

EU Persondataforordningen er et af de vigtigste it-sikkerhedstiltag i mange år. Dels fordi forordningen tvinger offentlige og private virksomheder til at tænke og implementere it-sikkerhed på en langt mere struktureret måde end tidligere. Og dels fordi der kan vente en meget stor bødestraf til dem, der ikke lever op til forordningens regelsæt.

Persondata

Persondataforordningen kommer til at gælde for alle, der behandler persondata. Alle kommuner og regioner er givet på forhånd, at de bliver omfattet af EU Persondataforordningen. Også virksomheder uden for EU blive omfattet, hvis de tilbyder varer eller tjenester til EU-borgere.

Dette er en vigtig del i forhold til forordningens omfang. Desuden vil private virksomheder, der håndterer en væsentlig mængde personlige oplysninger, fx ved kundeklub, konkurrencer mv., også omfattet af EU Persondataforordningen.

Definitionen af persondata

Definitionen af persondata i EU Persondataforordningen bliver stort set den samme som i Persondataloven, som gælder i Danmark i dag. Det vil sige, at persondata er enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Dog bliver anvendelsesområdet lidt bredere, da nu også genetiske data som eksempelvis dna og biometriske data eksempelvis fingeraftryk er medtaget i den nye forordning.

Ny oplysningspligt til privatpersoner og retten til at blive glemt

Hvis man indsamler oplysninger om en persons alder, postnummer, bil, børn og så videre, fx i forbindelse med kundeklub, så kan de data bruges til at identificere en person, og så er man som virksomhed være omfattet af EU Persondataforordningen.

Retten til at blive glemt, eller "the right to be forgotten" som det er bedre kendt under, vil blive særligt stadsfæstet i persondataforordningen. Dog må dataansvarlige stadig behandle persondata, selvom privatpersoner kræver dataene "glemt", såfremt den dataansvarlige har en legitim grund til at fortsætte. Der indføres en regel om datamobilitet. Dette beteder at privatpersoner, der har afgivet persondata til en dataansvarlig, kunne kræve persondata udleveret i et standardformat eller overført til en anden dataansvarlig, såfremt dette teknisk kan lade sig gøre.

Kæmpe bøder og 72 timers reaktionstid

Blandt de øvrige nøgleområder i forordningen er blandt andet et krav om, at dataansvarlige og databehandlere skal kunne dokumentere, at behandlingen af personoplysninger sker i overensstemmelse med forordningens bestemmelser. Overholder den dataansvarlige eller databehandleren ikke det nye regelsæt, kan der udstedes bøder på op til 20 mio. euro eller 4 pct. af virksomhedens globale årlige omsætning.

Derudover indføres der en underretningspligt, hvorefter underretning om alvorlige brud på datasikkerheden skal ske inden for 72 timer til Datatilsynet. Virksomheder og myndigheder skal fremover sikre, både at persondatabeskyttelsesreglerne overholdes samt dokumentere, at dette sker ved hjælp af interne procedurer og privatlivspolitikker - dette kaldes Privacy By Design og Privacy by Default. Derudover indføres der krav om, at der foretages såkaldte "Privacy Impact Assessments" i en række situationer, hvor behandlingen af persondata kan medføre særlige risici for den enkelte. Det betyder, at man i fremtiden bør overvåge sin datatrafik ind og ud af huset meget mere aktivt, end man gør i dag.

Dataanalyse og mulige besparelser på længere sigt

Inden EU Persondataforordningen træder i kraft ligger der også et stort arbejde i at få klassificeret og prioriteret alle virksomhedens data, så de kan indgå i en dokumenterbar risikoanalyse, der kan tåle et myndighedseftersyn.

Dette er en disciplin som kan være ret tidskrævene, derfor anbefaler vi at man allerede nu begynder processen med at få styr på hvor hvilke data ligger, hvem der har adgang til disse samt hvilke databehandleraftaler man har. Alene det at få styr på fx sine backupdata og hvilken impact forordningen har på backup rutiner kan være en kæmpe opgave.

Dette kan i første omgang virke som en stor investering, både i tid og penge men kan på længere sigt være en besparelse for virksomheden da man får et klart overblik over data samt klare politiker for hvor længe disse skal gemmes. Dette kan bane vejen for effektiviseringer af driften af fx backup og storage.

 

Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer