Spring til indhold
Tilbage til ITEXPO

Atea Inspire

Igen i år byder vi velkommen inden for til vores Atea Inspire sessioner. Sammen med Therkel Sand Therkelsen fra CopenX og David Guldager kigger vi lidt længere frem end blot de udfordringer vores it-dagligdag står overfor lige nu.

Møder i VR virksomheder omfavner roterende 3D objekter og virtuelle avatarer

Kom indenfor til en snak om alternativet til den fysiske mødeform med CEO i Unity Studios, Mads B. Troelsgaard.

Health Care – krise og teknologi skaber en ’ny normal’ for sundhedsvæsenet

Vi kigger ind i fremtidens sundhedsvæsen sammen med læge Andreas Pihl.

 

Bliver teleportering menneskets næste månelanding?

Gæster

 

Mads Troelsgaard

 

Mads B. Troelsgaard, CEO og partner hos Unity Studios

Som speaker og ekspert i virtual reality mener Mads, at vi er hastigt på vej væk fra 2-dimensionel datavisualisering. Simpelthen fordi 2D ikke, effektivt, gengiver den accelererende data-kompleksitet. Det gør til gengæld interaktiv 3D-datavisualisering i et 3D-miljø, som er en af de mest lovende løsninger, når vi skal holde styr på en stadigt stigende mængde data. Mads er en af landets største kapaciteter, når det kommer til 3D-datavisualisering samt fremtidige trends og teknologier.

 

 

Anne Skare Nielsen

 

Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker og partner i Universal Futurist

Anne er en af Skandinaviens – ja faktisk verdens – førende fremtidsforskere. Med sine store interesse og viden inden for radikal forandring og transformation af tankegang, er hun i høj kurs som foredragsholder og provokatør over hele verden. Hun har blandt andet været med i DR’s populære radioprogram ’Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden’, og har været tv-vært på programmet ’NewScience’ på TV2 News.

 

 

Andreas Pihl

 

Andreas Pihl, medical advisor hos LEO innovation Lab

”Lægen skal ud af konsultationslokalet og ned i lommen og om håndleddet på patienten, for at fremme sundheden!” Andreas er læge og gæsteforsker på Syddansk Universitet, hvor han undersøger, hvordan sundhedsapps kan bruges i praksis. Han er fortaler for compassionate care og digitale løsninger i det kliniske arbejde og patienternes hverdag. Derudover er Andreas bl.a. forfatter til ’Doktor Hansen har set sin sidste patient’.

Møder i VR - virksomheder omfavner roterende 3D-objekter og virtuelle avatarer 

Det fysiske møde har i lang tid været vores fortrukne mødeform, men under COVID-19 har vi været nødsaget til at sadle om til online møder. Men nogle virksomheder har taget skridtet videre og udfører nu deres møder i VR. Hvad betyder det for dynamikken og tilstedeværelsen i et møde, når man er en virtuel avatar fremfor en lille firkant på skærmen? Og hvilken værdi skaber VR-møder fremfor videomøder, når man kan ophæve de fysiske regler, tegne ud i luften og rotere 3D-objekter?   

 

VR

Inspire it expo

Health Care krise og teknologi skaber en ’ny normal’ for sundhedsvæsenet 

COVID-19 har, sammen med den teknologiske udvikling, skabt en ny normal for sundhedsvæsenet. Men hvad kommer de accelererende sundhedsteknologiske landvindinger til at betyde for både medarbejdere og patienter i det nye sundhedsvæsen? Og hvordan kan selvmonitorering af personlige sundhedsdata være med til at sikre, at vi opretholder et højt serviceniveau i sundhedsvæsenet?  

 

 

Bliver teleportering menneskets næste månelanding? 

Den teknologiske udvikling har aldrig gået stærkere end nu. Derfor er der heller ikke tvivl om, at øget computerkraft, øgede datamængder og en øget virtuel tilgængelighed kommer til at betyde gennemgribende forandringer for vores samfund. Men eksisterer der en naturlig barriere for den teknologiske udvikling, eller bliver vi ved med at rykke grænserne for, hvad der er teknisk muligt i fremtiden? Hvis ja, så kan teleportering blive vores næste månelanding …   

inspire it expo

Tilbage til ITEXPO