Tilbage til Graduate

Adoption Consultant

I CSM & Adoption arbejder vi med Customer Success og Adoption af de løsninger vi leverer, primært inden for Microsoft og Cisco. Enhver form for ny teknologi kræver ændret adfærd hos brugerne, og det er nogle gange en større opgave at få brugerne til at tage de nye løsninger til sig, end selve den tekniske løsning og implementering. Som Adoption Consultant hjælper du vores kunders brugere med at tage løsningerne i brug, blive trygge ved dem og få glæde af dem i hverdagen.

 

Sammen med teamet vil du være med til at sikre, at hele den organisatoriske implementering af løsningerne forløber som planlagt og med maksimalt udbytte for både kundens brugere og forretning.

Som graduate i vores afdeling vil du få en varieret arbejdsuge og blive involveret i udarbejdelse af kommunikations materialer, gennemførelse af Adoption forløb hos Ateas kunder, workshops på specifikke produkter (Microsoft Teams, OneNote, Yammer, Sway, Cisco Webex etc.), Floorwalking, bemanding af Adoption Stations, og senere i forløbet planlægning af Adoption forløb med fastlæggelse af specifikke KPI’er for den enkelte kunde forud for gennemførsel af projektet.

 

Om dig

 

Generelt for vores graduates ønsker vi følgende kompetencer:

  • Du afslutter eller har netop afsluttet en videregående uddannelse på kandidatniveau (CBS, IT-U, DTU)
  • Du udviser initiativ, selvstændighed og tager ansvar
  • Du har gennemslagskraft og arbejder fokuseret
  • Du har åbent sind og er god til at skabe relationer
  • Du når dine personlige og arbejdsrelaterede mål
  • Du er flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale

Specifikt i vores afdeling vil det desuden være en fordel hvis du:

 

  • Er en dygtig kommunikator og er god til at formidle på modtagerens niveau
  • Er nysgerrig
  • Er god til at lære nyt på egen hånd
  • Får energi af at få andre til at tage de værktøjer i brug, de har til rådighed
  • Har undervisningserfaring som fx hjælpelærer

 

Du vil blive tilknyttet vores afdeling i Ballerup.

Tilbage til Graduate
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer