Senior Solution Manager

Ballerup,Aarhus
Ansøgningsfrist 2019-02-20

Vi søger en stærk profil til vores team af Business Architects. Har du lyst til at være med til at formidle Atea’s service leverancer? Sammen med dine kolleger skal du styrke broen mellem de kommercielle og de tekniske interesser, være med til at besvare udbud samt beskrive Atea’s Managed Services sammen med kolleger fra Salg, Service Portfolio Management og vores tekniske service-ejere. Du kan drive komplekse udbud og tilbud som løsningsansvarlig – og løfte vores servicebeskrivelser og løsninger til nye højder.

 

Få succes som Senior Solution Manager hos Nordens største leverandør af it-infrastruktur
Vi har en unik markedsposition inden for Hybrid Cloud, hvor vi leverer på tværs af egne Outsourcing services, Public Cloud Services og On-premise infrastruktur og drift. Vi kan levere en ensartet driftsoplevelse og kvalitet uanset hvor kunden ønsker at afvikle deres workloads.

Som Senior Solution Manager vil din hjemmebane være mellem teknik og salg. Du kan overskue og gennemskue hele leverancen fra teknik til governance. Udbud og tilbudsbesvarelse ser du som en udfordring, hvor kundens krav besvares og opfyldes med de bedste og mest standardiserede løsninger og services, vi har på hylderne.

 

Du kan oversætte tekniske termer til læsevenlige beskrivelser, og forbedre og strukturere det katalog af løsningsbeskrivelser, som danner grundlag for vores besvarelser.

 

Som medarbejder i Business Architect gruppen har du en stor mulighed for indflydelse og for at skabe forandring i en kompleks service-forretning i rivende udvikling. Du forstår de kommercielle spilleregler og mestrer det tekniske salg. Din evne til at formulere strategier, planlægge, organisere, facilitere og drive udbud skaber sammenhæng i leverancer på tværs af vores service-landskab.

  

Dine primære opgaver

Du får en stor samarbejdsflade i organisationen, hvor du vil møde dygtige, motiverede og professionelle kollegaer, fra såvel leveranceorganisationerne til specialisterne i vores kundedivisioner.

  • Understøtte og drive større udbud og tilbud som løsningsansvarlig
  • Drive beskrivelser af services og service management i et læsevenligt sprog
  • Designe og beskrive Hybride løsninger på tværs af løsninger hos kunden, hos Atea og i Public Cloud
  • Tæt dialog med salg, concept managers og de tekniske af delinger, for at forstå vores kunders behov og omdanne dem til services og løsninger. 

Om dig

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være flere ting, men en naturlig vinkel vil være en IT baggrund inden for presales og løsningsdesign. Det er en klar fordel, hvis du har +5 års erfaring med Outsourcing og Managed Services, gerne som Solution Architect eller Solution Manager. Dertil er det essentielt, at du har evnen til at skabe og vedligeholde gode relationer, da internt samarbejde er kritisk for vores succes. Og vi håber du kan svare ja til:

 

  • Dokumenteret projekterfaring, både med at lede og indgå i større projekter
  • Er kendt for at være en respekteret og fagligt stærk kollega, der har lysten til at dele din viden med dine kollegaer
  • Kan kommunikere lige godt med såvel teknikeren som direktøren
  • Stærk erfaring i governance og stakeholder management
  • Kan omsætte kompleksitet til det simple via solid præsentationsteknik
  • Kan beslutte og iværksætte handling, og samtidig fastholde principper og værdier

 

Vil du bygge Danmark med it?

For at kunne skabe en it-infrastruktur i verdensklasse, skal Atea være det naturlige valg, hvor du som medarbejder udvikler dig sammen med branchens mest kompetente og engagerede kollegaer – vi kalder det The Place To Be. Det bliver vi ikke, fordi vi er Nordens største it-leverandør, men fordi vi er begejstrede for den forskel, vi sammen kan gøre med it. Vi tilbyder høj faglig udvikling og en uformel kultur, hvor du kan arbejde selvstændigt med frie rammer og masser af albuerum. Derfor skal du have lyst til at gribe det ansvar, du får fra dag ét.

 

Vi håber, du vil være med?

 

Ansættelsestidspunkt

Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

 

Ansættelsessted

Ballerup eller Århus.

 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Manager for Business Architects, Rainer Nüssler på tlf. 3078 0642.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV senest den 20. februar 2019. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og lukker rekrutteringen, så snart vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning med CV allerede i dag.

 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1600 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

 

 

 

Søg job
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer