Bliv it supporter elev hos Nordens største leverandør af informationsteknologi

Sammen med vores kunder over hele landet bygger vi Danmark med it. Atea implementerer innovative it-løsninger, der kan være med til at øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen og velfærden i vores samfund. Til at hjælpe os med denne opgave søger vi 1-2 it supporter elever til vores lokation i Taastrup.

Taastrup
2019-12-13

Bliv en af alle os i Atea
Som it supporter elev får du muligheden for at starte din karriere og få foden inden for et stort og spændende hus, hvor den nyeste teknologi præger hverdagen.

Dit uddannelsesforløb som elev varer 2 år og du får løn fra første dag. I løbet af uddannelsen vil du veksle mellem skoleophold og praktik. Din primære base bliver på vores it service værksted, hvorfra vi fejlfinder på defekt udstyr. I løbet af uddannelsen vil du desuden få mulighed for at komme ud sammen med nogle af vores dygtige teknikkere hos vores kunder.

Dine primære opgaver

Vi tilpasser løbende dine arbejdsopgaver i forhold til, hvor langt du er på uddannelsen. Det betyder, at du starter ud med mindre komplekse opgaver som f. eks fejlfinding og reparation af hardware på modulniveau, klargøring og installation af PC’er, mobiler, tablets og servere. Herefter bevæger du dig over til POS/Retail-produkter, hvor du også vil få kundekontakt. Her skal du eksempelvis ringe og spørge ind til fejlbeskrivelser, afgive tilbud på reparationer o. lign.

 

Værkstedet udfører garantireparationer på hardware fra mange forskellige producenter blandt andre Apple, Lenovo, HP, Fujitsu, Samsung, Xerox og Lexmark, og du vil derfor også få en generel forretningsforståelse i forhold til håndtering af økonomi, kontrakter og forsikringssager. Senere i din uddannelse vil du blive koblet op på vores erfarne teknikere, der foretager on-site reparationer hos vores kunder og du vil også få mulighed for selv at køre ud på opgaver.

 

Vi vil løbende udfordre dig og sikre, at du hele tiden får lagt ny viden på den eksisterende. Derudover vil du undervejs lære metoder til at strukturere dit arbejde.

 

Hvis vores samarbejde fungerer rigtig godt og du stortrives, kan dit elevforløb muligvis være starten af en ansættelse som tekniker i vores End User Services afdeling.

  

Om dig

Det er et krav, at du har bestået grundforløbet på it supporter uddannelsen. Derudover forventer vi, at du har et par års erhvervserfaring, og ved, hvad det vil sige at indgå i et team. Har du snuset til it branchen eller har du arbejdet med kundeservice, vil det kun være en fordel, men det er ikke et krav. Ydermere vil vi gerne have en person, der er:

 

  • Verbalt stærk og god til at instruere – du er typisk den, der forklarer familie og venner, hvordan nye it teknologier skal anvendes
  • Du er god til at spørge ind til og er ikke bleg for at spørge én gang for meget
  • Du kan lide at gøre ting færdige og slipper dem ikke før, du har leveret en løsning  
  • Du bliver ikke skræmt at situationer, hvor opgaverne er mange og tiden lidt for kort
  • Du behersker engelsk i skrift og tale
  • Du har kørekort

 

Vi fejrer dine succeser og investerer i dig som medarbejder

Vi fejrer dine succeser. Ikke kun fordi vi samler på glade kunder, men fordi dine succeshistorier i Atea har betydning for Danmarks digitale rejse. Vi ser det som vores ansvar at medvirke til et bygge et bedre og mere innovativt Danmark, og det ansvar ligger hos hver enkelt kollega.

 

Ansættelsestidspunkt

Vi forventer opstart 1. februar 2020, afhængig af hvordan det passer ind i dit studie.

 

Ansættelsessted. 

Taastrup

 

Kontakt og ansøgning

Du kan få yderligere information om stillingen hos Senior Manager Jan Valeur Lundberg på tlf.: 3078 1809.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV senest den 13. december 2019. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi mener at have fundet de rette kandidater.

 

 

Du skal være med til at bygge Danmark med it

Danmark er i dag et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det fundament skal vi værne om og udvikle. Ikke for digitaliseringens skyld, men for den frihed og det udbytte det kan skabe for vores samfund.

Vi vil være med til at sætte den offentlige sektor i stand til at levere endnu bedre velfærd, og vi vil sammen med det danske erhvervsliv skabe innovation og vækst. På den måde er Atea med til at gøre det samfund, vi skal give videre til de næste generationer, endnu stærkere.

 

Vi håber, du har lyst til at blive en af alle os.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1500 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Taastrup
2019-12-13
Tilbage til Karriere
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer