Sales Executive med fokus på Citrix og Microsoft Azure

Tror du også, at Cloud spiller en stor rolle i fremtidens infrastruktur, og brænder du for at gøre en forskel for kunderne i deres Cloud-rejse? Har du dokumenteret erfaring inden for salg af it-infrastruktur og/eller it-services? Kan du bære stort ansvar og er i stand til at skabe ny forretning? Så har du måske det, der skal til i en krævende og spændende rolle som Sales Executive med fokus på Citrix og Microsoft Azure.

Ballerup
2019-04-24

Få succes som Sales Executive hos Nordens største leverandør af it-infrastruktur
I et IT-landskab under hastig forandring, er det vores ambition at være helt fremme med nogle af de nyeste løsninger fra vores største partnere. Et af de områder under størst forandring er Cloud, hvor nye løsninger og aktører hele tiden introduceres, og hvor etablerede IT Producenter investerer for at bevare og udvikle deres forretninger.

Vores fundament indenfor Cloud er, at vi mener, at vores kunders fremtidige infrastruktur er en Hybrid – en blanding af On-premise, Atea Services og Public Cloud. Og vi skal hjælpe kunderne med at finde det mix, der passer til deres behov.

Vi er en af de eneste i markedet, der er blandt markedslederne i alle tre ben af Cloud, og har derfor noget at byde på og kan bistå med ensartet driftsoplevelse og kvalitet, uanset hvor de ønsker at afvikle deres workloads.

Et af vores definerede indsatsområder i 2019 er Citrix Cloud. Citrix, der er en af Ateas 10 strategiske partnere, har en målrettet strategi og ambition om at etablere sig som Cloud leverandør – blandt andet igennem en stor investering i deres samarbejde med Microsoft. Og de vil etablere sig sammen med Atea.

Derfor søger vi en Sales Executive, der skal tage ansvar for at Atea og Citrix sammen lykkes med dette nye indsatsområde. Rollen indebærer et tæt samarbejde med vores stærke salgs- og leveranceorganisationer inden for både Citrix og Microsoft, og tillige et rigtig tæt samarbejde med Citrix.

For den rigtige kandidat giver Ateas produkt- og serviceportefølje, samt vores position som Danmarks største og mest kompetente Citrix-leverandør en mulighed for at indtage en rådgivende rolle, og hjælpe kunderne til infrastruktur og services, der giver kunden det optimale output for deres forretning.

  

Dine primære opgaver

Som Sales Executive bliver din spilleplade Citrix og Microsoft Azure til kunderne i Ateas Enterprise segment (Private > 500 ansatte). Dine primære opgaver er salg til nye kunder samt vedligeholdelse og udvikling af den eksisterende Citrix kundeportefølje, der alle skal introduceres for muligheden for Citrix Cloud. Du vil have tæt tilknytning til vores KAM-organisation og indgår i en virtuel organisation, der kun har fokus på Ateas Citrix-forretning – dækkende både salg og leverance.

Efter en oplæring i porteføljen af produkter og ydelser samt introduktion til Atea-forretningen, vil vores eksisterende kundebase være første prioritet. Til disse kunder vil der være både kryds- og mersalgsmuligheder, som du sammen med kollegaer i teamet skal forsøge at udnytte. Herefter vil fokus være på ny forretning/nye logoer, hvor du har til opgave at udnytte styrkerne i Atea til at forøge vores position på markedet.

Du får en stor samarbejdsflade i organisationen, hvor du vil møde dygtige, motiverede og professionelle kollegaer, fra såvel Ateas leverance-organisationer samt specialister og Account Managers i vores kundedivisioner. Det interne samarbejde er kritisk for din og din afdelingens succes, og det derfor essentielt, at du har evnen til at skabe og vedligeholde gode relationer på tværs af Atea.

 

Om dig

  • Du har dyb indsigt i løsningsorienteret salg – ideelt set erfaring indenfor Cloud/it-services
  • Du har kendskab til it-infrastruktur og kan sparre med kunden på et forretningsmæssigt niveau
  • Du har erfaring med direkte salg til store private virksomheder
  • Du har erfaring med salg, direkte og igennem andre. Evt. i form af erfaring som Salgschef
  • Du kan dokumentere gode salgsresultater
  • Du motiveres af at levere resultater
  • Dygtig mundtlig og skriftlig formidler både på engelsk og dansk
  • Evner arbejde med komplekse organisationer, komplicerede løsninger, og du kan holde mange bolde i luften

 

Vi giver dig til gengæld en plads i en af Danmarks mest spændende IT virksomheder, hvor den rigtige kandidat får rig mulighed for personlig og faglig udvikling, og ikke mindst har mulighed for at blive en succes.

 

Vil du bygge Danmark med it?

For at kunne skabe en it-infrastruktur i verdensklasse, skal Atea være det naturlige valg, hvor du som medarbejder udvikler dig sammen med branchens mest kompetente og engagerede kollegaer – vi kalder det The Place To Be. Det bliver vi ikke, fordi vi er Nordens største it-leverandør, men fordi vi er begejstrede for den forskel, vi sammen kan gøre med it. Vi tilbyder høj faglig udvikling og en uformel kultur, hvor du kan arbejde selvstændigt med frie rammer og masser af albuerum. Derfor skal du have lyst til at gribe det ansvar, du får fra dag ét.

 

Vi håber, du vil være med?

 

Ansættelsestidspunkt

Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

 

Ansættelsessted

Ballerup.

 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Director, René Lange på tlf. på tlf. 3078 0921.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV senest den 24. april 2019. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og lukker rekrutteringen, så snart vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning med CV allerede i dag.

 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1600 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

 

 

 

Ballerup
2019-04-24
Tilbage til Karriere
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer