Key Account Manager til Enterprise

Har du lysten og evnerne til at begå dig blandt de største virksomheder i Danmark, og trives du med salg og ambitiøse mål og kan bidrage med en høj kundetilfredshed. Så er det måske dig, vi har brug for!

Aarhus
2019-05-29

Bliv en af alle os i Atea
Vi styrker til stadighed vores salgsorganisation og søger derfor en erfaren Key Account Manager, der sammen med vores andre dygtige kollegaer skal sikre og udbygge vores nuværende position.  

Som Key Account Manager hos Atea gør du en positiv forskel i de største danske virksomheder ved at addere værdi til kundernes forretning. Vi arbejder dedikeret gennem et stærkt salgsmiljø, hvor engagement, faglig stolthed og godt humør er en del af vores hverdag.

  

Dine primære opgaver

Opsøgende og vedligeholdende salg af Ateas samlede ydelser til de største private virksomheder i Danmark (Jylland og Fyn). Med baggrund i kundespecifik account planning, der udarbejdes sammen med resten af leveranceorganisationen, skal du drive dialogen og sikre kundernes positive oplevelse med Atea. Du skal kunne begå dig på mange niveauer i kundernes organisation dvs. medlemmer fra direktionen, it chefer, it operations og indkøb m.fl.

Du får ansvaret for vedligeholdelse og udvidelse af en spændende eksisterende kundeportefølje.  

Med baggrund i en eksisterende kundeportefølje skal du dels sikre fastholdelsen af eksisterende forretning, samt arbejde målrettet med at vækste vores samarbejde. Du får et dedikeret team omkring dig bestående af de dygtigste konsulenter og produkt-specialister, som er med til at sikre, at du bliver en succes hos kunden. Du skal være god til at se muligheder og faciliter samarbejdet med dine kollegaer.

Der er tale om en stilling, hvor konstante udfordringer er hverdag, så vi kan sikre vores kunder den bedst mulige service.

 

Om dig

Økonomisk indsigt og en stærk forretningsforståelse, som gør dig i stand til at argumentere, udfordre og præsentere relevante løsningsmodeller, der skaber værdi for vores fælles kunder og sikrer langvarige relationer. Du skal derfor have en solid forståelse for, hvordan IT kan understøtte kundens digitale rejse.

 

Du er:

  • Kundens foretrukne strategiske sparringspartner  
  • Selvstændig, struktureret og robust i alle salgets faser
  • God til at orkestrere et virtuelt salgsteam på tværs af Atea’s forretningsområder
  • Dygtig til at anvende salgsværktøjer til støtte for opnåelse af resultater  

 

Kvalifikationer

  • Har en relevant og gerne videregående uddannelse
  • Har minimum 5 års erfaring med komplekst løsningssalg fra it-branchen
  • Har erfaring med salg fra Enterprise segmentet (virksomheder med +500 ansatte)
  • Har indgående kendskab til og erfaring med tilbudsprocesser hos store virksomheder
  • Er passioneret sælger med øje for nye forretningsmuligheder - og indgange til kunden
  • Kan dokumentere gode salgsresultater  
  • Motiveres af jobbets muligheder for både at optræde som sælger og rådgiver  
  • Er som person udadvendt, opsøgende og en teamplayer
  • Sikrer et højt kvalitetsniveau i dit arbejde og overholder aftaler og deadlines
  • Har gennemslagskraft, tør udfordre kunderne og formår at træffe beslutninger
  • Er en stærk kommunikator både mundtligt og skriftligt


Vi fejrer dine succeser og investerer i dig som medarbejder

Vi fejrer dine succeser. Ikke kun fordi vi samler på glade kunder, men fordi dine succeshistorier i Atea har betydning for Danmarks digitale rejse. Vi ser det som vores ansvar at medvirke til et bygge et bedre og mere innovativt Danmark, og det ansvar ligger hos hver enkelt kollega.

 

Ansættelsestidspunkt

Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

 

Ansættelsessted

Aarhus.

 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Manager Claus Haagen Petersen på tlf.: 3078 0433.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV senest den 29. maj 2019. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og lukker rekrutteringen, så snart vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning med CV allerede i dag.

 

Du skal være med til at bygge Danmark med it

Danmark er i dag et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det fundament skal vi værne om og udvikle. Ikke for digitaliseringens skyld, men for den frihed og det udbytte det kan skabe for vores samfund.

Vi vil være med til at sætte den offentlige sektor i stand til at levere endnu bedre velfærd, og vi vil sammen med det danske erhvervsliv skabe innovation og vækst. På den måde er Atea med til at gøre det samfund, vi skal give videre til de næste generationer, endnu stærkere.

 

Vi håber, du har lyst til at blive en af alle os.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1500 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

 

 

 

 

Aarhus
2019-05-29
Tilbage til Karriere
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer