Laddar meny

License Advisory Manager

Aalborg,Aarhus
Ansøgningsfrist 2018-06-27

Sammen med vores kunder over hele landet bygger vi Danmark med it. Atea implementerer innovative it-løsninger, der kan være med til at øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen og velfærden i vores samfund. Til at hjælpe os med denne opgave søger vi en erfaren License Advisory Manager, der vil tage ansvaret for vores softwareforretning over for en række af Danmarks største virksomheder.

Få succes som License Advisory Manager hos Nordens største leverandør af it-infrastruktur
Hos Atea har vi Danmarks største Licens team og vores forretning vokser. Via en lang række certificerede og erfarne medarbejdere står vi klar til at hjælpe vores kunder med eller overtage den daglige administration af licenser. Derfor har vi brug for en kompetent kollega til at rådgive vores kunder. Du har erfaring inden for licenssalg, rådgivning og formidling af konsulent ydelser på standardsoftware fra bl.a. Microsoft, Adobe, VMware og Citrix. I samarbejde med vores kunder og deres it-strategi skaber vi overblik over virksomhedens licenssituation og rådgiver proaktivt om nye aftaler og muligheder inden for de forskellige produktområder. Det er blandt andet via denne rådgivning, at vi differentierer os fra konkurrenterne.

  

Dine primære opgaver

Med udgangspunkt i dit solide kendskab til Microsoft og andre producenters licensregler forstår du, hvordan du rådgiver kunden omkring behovet for licenser, og hvordan kunden får mest værdi ud af sin investering i licenser. Du kan også rådgive omkring Software Asset Management og de deraf afledte teknologiske sammenhænge til både den tekniske og organisatoriske implementering. Du sikrer de licensmæssige konsekvenser af de mulige løsninger og kommunikere licensregler og kampagner til kunden.

 

Du har ansvar for

  • Udvikling af Ateas licens- og løsningsforretning ved at bistå særligt nye kunder med licensrådgivning til at få mere værdi ud af deres softwareinvestering
  • Gentegning ved aftaleudløb på tværs af producenter på eksisterende kunder
  • Kommunikation af licensregler og kampagner i samarbejde med de øvrige License Advisory Managers og resten af Microsoft teamet i Software afdelingen
  • At forklare fordelene ved hele Ateas licensforretning til dine kunder, inkl. Software Asset Management og ikke mindst sikre kunden værdi af Atea øvrige brede løsnings palette indenfor IT infrastruktur
  • Kontinuerligt at udvikle dit solide kendskab til Microsoft licensregler og –aftaler, og naturligvis også på andre leverandørers licenser

    

Om dig

  • Du har et kommercielt fokus og en god forretningsforståelse, der gør dig i stand til at varetage strategisk salg til nye kunder og samtidig sikre synlig værdi til vores eksisterende kunder
  • Du har erfaring med salg af konsulenter og licensrådgivning til store danske kunder, både private og offentlige
  • Du er salgs- og løsningsorienteret, og skaber vækst på egen forretning med støtte fra en kompetent afdeling
  • Du kan præsentere og formidle faglig tung information således at det bliver letforståeligt for dine kunder
  • Du trives med at nå resultater og imødekommer kundens forventninger
  • Du ved det er vigtigt at oparbejde solide relationer, eksternt såvel som internt
  • Du har gennemslagskraft og arbejder fokuseret med at opnå succes for dig og Atea
  • Du er omstillingsparat, og selv med et højt aktivitetsniveau, arbejder du struktureret
  • Du forstår at god energi og engagement smitter - det mærker dine kollegaer og kunder
  • Din erfaring er vigtigere end din uddannelsesmæssige baggrund

  

Vil du bygge Danmark med it?

For at kunne skabe en it-infrastruktur i verdensklasse, skal Atea være det naturlige valg, hvor du som medarbejder udvikler dig sammen med branchens mest kompetente og engagerede kollegaer – vi kalder det The Place To Be. Det bliver vi ikke, fordi vi er Nordens største it-leverandør, men fordi vi er begejstrede for den forskel, vi sammen kan gøre med it. Vi tilbyder høj faglig udvikling og en uformel kultur, hvor du kan arbejde selvstændigt med frie rammer og masser af albuerum. Derfor skal du have lyst til at gribe det ansvar, du får fra dag ét.

 

Vi håber, du vil være med?

 

Ansættelsestidspunkt

Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

 

Ansættelsessted

Ballerup.

 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Nikolaj E. Larsen på tlf. 3078 1454.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV senest den 27. juni 2018. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og lukker rekrutteringen, så snart vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning med CV allerede i dag.

 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Sammen gør vi Danmark til digital verdensmester
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Som Nordens største leverandør af it-infrastruktur gør vi det nemt for vores kunder. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores 1600 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs. 

 

Søg job
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer