Laddar meny

Konsulentchefer til Netværk & Sikkerhed

Ballerup,Aarhus
Ansøgningsfrist 2018-05-09

Nu har du chancen for at være med til at opbygge et nyt team af de dygtigste Netværk- og Sikkerhedskonsulenter i branchen, som konsulentchef for et af vores to nye N&S teams. Vi har i forvejen to Netværk & Sikkerhedsteams i Ballerup og et team af Netværk- & Sikkerhedskonsulenter i Aarhus, men vores vækst og fokus på ledelse og tid til den enkelte konsulent gør, at vi nu påbegynder opbygningen af to nye teams. Ét i Ballerup og ét i Aarhus. Hertil søger vi to konsulentchefer med erfaring og lysten til at være driver på at opbygge dette nye team. Har du specifik erfaring med ledelse af dybt tekniske kompetencer, der lever og ånder for deres fag og som sætter en ære i at være med helt fremme i den teknologiske udvikling? – Så er det dig vi gerne vil tale med.

Få succes som Konsulentchef hos Nordens største leverandør af it-infrastruktur
Din primære opgave er daglige ledelse af Netværk- og Sikkerhedskonsulenter, der implementerer Cisco og HP løsninger hos Danmarks allerstørste virksomheder.

 

Netværk og Sikkerhed er en del af NSD (Network, Security and Datacenter) i Ateas Consulting division.

I Consulting har vi samlet Ateas over 350 dygtige konsulenter, som dækker alle vores teknologiområder.

Du bliver en del af lederteamet i NSD og skal bl.a. arbejde tæt sammen med konsulentcheferne for de øvrige Netværk- og Sikkerhedsteams i hhv. Ballerup og Århus.

 

Du vil derudover få et tæt samarbejde med de øvrige konsulentchefer i NSD, samt med såvel Salg, Concept Management og Operation & Services.

Vi har brug for en visionær leder, der har blik for de nye muligheder som tilbydes i morgendagens Netværk- og Sikkerhedsløsninger, et område som kommer til at kræve udvikling af eksisterende kompetencer ift. bl.a. automatisering- og programmeringskompetencer.

   

Dine primære opgaver

  • Opbygning af nyt team
  • Sikre at der foreligger udviklingsplaner for medarbejderne
  • Daglig ledelse af konsulentafdelingen med personaleansvar
  • Tildeling af opgaver efter kompetencer og tilgængelighed i samarbejde med Customer Support
  • Deltagelse i styregrupper som ledelsesrepræsentant
  • Hyppig dialog med Salg og Concept Management om konkrete kundeopgaver såvel som generelle initiativer og tiltag
  • At være synkroniseret med leverandører og partnere omkring produkter, udvikling og support
  • At sørge for at konsulenterne opretholder certificeringer, tager relevant uddannelse og sætter sig ind i nyeste teknologi indenfor Netværk og Sikkerhed
  • Stillingen kan evt. kombineres med en rolle som udførende konsulent

  

Om dig

  • Du er erfaren leder
  • Du er god til at sætte dig ind i andres situation
  • Du er god til at inspirere og få dine medarbejdere til at performe
  • Du skaber resultater, samtidig med at du udvikler dine medarbejdere
  • Du forstår kundernes behov og udviklingspotentiale inden for Netværk & Sikkerhed
  • Du er en dygtig kommunikator - både mundtligt og skriftligt
  • Du tager ansvar for opgaver og skaber rammer, så konsulenterne kan yde deres bedste
  • Du har teknisk kompetence og måske en fortid som konsulent

  

Vil du bygge Danmark med it?

For at kunne skabe en it-infrastruktur i verdensklasse, skal Atea være det naturlige valg, hvor du som medarbejder udvikler dig sammen med branchens mest kompetente og engagerede kollegaer – vi kalder det The Place To Be. Det bliver vi ikke, fordi vi er Nordens største it-leverandør, men fordi vi er begejstrede for den forskel, vi sammen kan gøre med it. Vi tilbyder høj faglig udvikling og en uformel kultur, hvor du kan arbejde selvstændigt med frie rammer og masser af albuerum. Derfor skal du have lyst til at gribe det ansvar, du får fra dag ét.

 

Vi håber, du vil være med?

 

Ansættelsestidspunkt

Snarest muligt.

 

Ansættelsessted

Ballerup eller Aarhus.

 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Director Network, Security & Datacenter, John Zimmer på tlf. 4214 0434

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV senest den 9. maj 2018. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og lukker rekrutteringen, så snart vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning med CV allerede i dag. Skriv gerne øverst i din ansøgning om du søger stillingen i Ballerup eller Aarhus.

 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Sammen gør vi Danmark til digital verdensmester
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Som Nordens største leverandør af it-infrastruktur gør vi det nemt for vores kunder. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores 1600 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs. 

 

Søg job
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer