Kommunikationspraktikant

Har du mod på at blive udfordret og udvikle dig gennem et 4-6 måneders praktikophold i Ateas kommunikationsafdeling i Ballerup? Vi søger en dygtig kommunikationsstuderende til foråret 2020, som kan se frem til indsigt og praktisk erfaring med kommunikationsfagets mangeartede opgaver og facetter.

Ballerup
2019-12-01

 

Bliv en af alle os i Atea
I Atea Communications er vi tre dedikerede kommunikationshjerter, der alle banker for at udbrede værdien af it samt Atea som en attraktiv arbejdsplads, leverandør og samarbejdspartner. Vi har ansvaret for Ateas PR og kommunikation og kommunikerer hver dag, hvordan it-løsninger gør en forskel for medarbejdere, virksomheder, borgere og samfundet. Med mere end 1500 medarbejdere fordelt pa° seks lokationer over hele landet prioriterer vi den interne kommunikation, videndelingen blandt afdelingerne og sammenholdet med kollegerne højt.

Som praktikant i Atea Communications får du rig mulighed for at bidrage med dine kompetencer og viden og omsætte teori til praksis. Du skal gerne give os friske indspark fra den nyeste kommunikationslitteratur og inspirere os med anderledes vinkler og værktøjer. Opgaverne vil omfatte både intern og ekstern kommunikation, og vi lægger stor vægt pa° både fleksibilitet og frihed under ansvar.

Dine primære opgaver er

  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af materiale til vores intranet og infoskærme
  • Medarbejderinterview til vores en-af-alle-os-serie
  • Artikelserier til intranet
  • Videoproduktion
  • Employer branding initiativer
  • Samarbejde med vores PR-bureau
  • Pressemeddelelser og nyheder til vores hjemmeside
  • Opdatering af vores PR-væg med nye pressehistorier
  • Udarbejdelse af navnenyt til medierne
  • Optælling og rapportering af presseklip

 

Om dig

Du er i gang med din kandidatuddannelse inden for kommunikation eller marketing. Du er perfekt til dansk retskrivning og god til at formulere dig skriftligt. Du har erfaring med at begå dig i et kontormiljø fra et studiejob eller sabbatår og trives med en uforudsigelig arbejdsdag med mange varierende opgaver. Erfaring med videooptagelse og -redigering er en fordel, men ikke et krav.

 

Med et praktikophold hos Atea Communications får du 4-6 måneders værdifuld erfaring og indsigt i arbejdet i en kommunikationsafdeling i en stor virksomhed. Som praktikant i Atea får du desuden mulighed for at udforske it-branchen og samle inspiration til dit kommende speciale samt et eventuelt specialesamarbejde med os.

 

 

Vi fejrer dine succeser og investerer i dig som medarbejder

Vi fejrer dine succeser. Ikke kun fordi vi samler på glade kunder, men fordi dine succeshistorier i Atea har betydning for Danmarks digitale rejse. Vi ser det som vores ansvar at medvirke til at bygge et bedre og mere innovativt Danmark, og det ansvar ligger hos hver enkelt kollega.

 

Ansættelsestidspunkt

Vi forventer opstart 1. januar eller 1. februar, afhængig af hvordan det passer ind i dit studie.

 

Ansættelsessted

Ballerup.

 

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til praktikopholdet, er du velkommen til at kontakte Maja Nordal Brenøe pa° telefon nr. 42140246.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV senest den 1. december 2019. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi mener at have fundet den rette kandidat.

 

Du skal være med til at bygge Danmark med it

Danmark er i dag et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det fundament skal vi værne om og udvikle. Ikke for digitaliseringens skyld, men for den frihed og det udbytte det kan skabe for vores samfund.

Vi vil være med til at sætte den offentlige sektor i stand til at levere endnu bedre velfærd, og vi vil sammen med det danske erhvervsliv skabe innovation og vækst. På den måde er Atea med til at gøre det samfund, vi skal give videre til de næste generationer, endnu stærkere.

 

Vi håber, du har lyst til at blive en af alle os.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1500 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

 

 

 

 

 

Ballerup
2019-12-01
Tilbage til Karriere
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer