Ateas RPA-team vokser: Vi søger ny medarbejder med flair for RPA

Ateas ’Insight Team’ søger en ny medarbejder, der vil være med til at udvikle Ateas forretning indenfor RPA gennem udvikling i UiPath.

Ballerup
2020-06-05

Bliv en af alle os i Atea
I Atea Insight arbejder vi med de nyeste teknologier som eksempelvis Robotic Process Automation (RPA), Kunstig Intelligens (AI), Internet of Things (IoT) og Blockchain. I dette team vil du være en del af RPA-grenen og bidrage til at udvikle kundernes RPA løsninger som en del af et hurtigvoksende team i rammerne af Nordens største IT-virksomhed.  

Dine primære opgaver er:
Dine primære opgaver vil komme til at ligge inden for udvikling af RPA-projekter, hvor du enten selv er med til at designe og udvikle de enkelte løsninger, eller understøtter dette arbejde i projekter, hvor udviklingen foretages af Ateas udvikler-team eller dine RPA holdkammerater.

I en rolle som RPA-udvikler bliver du dermed en central spiller i etableringen af vores kunders fremtidige løsninger. Der er mange facetter af jobbet, men frem for alt, har vi brug for dine tekniske kompetencer og nysgerrighed på nye teknologier (hovesageligt RPA) for at sikre, at Atea kontinuerligt kan supportere vores kunder med fremtidens løsninger.

  • Design af RPA-løsninger i samarbejde med proceskonsulenter
  • Udvikling af RPA-processer on site hos kunder eller remote
  • Undervisning i RPA-værktøjet (UiPath) samt sparring omkring teknisk opsætning af automatiseringsværktøjer

Kvalifikationer, forventninger og udsigter

Du forventes at være en teamplayer, som vigtigst af alt har modet og viljen til at lære og tilegne dig egenskaber indenfor RPA-udvikling – primært i softwareløsningen ’UiPath’. Mens du arbejder på projekter for kunder, vil du enten være baseret på deres kontor eller arbejde eksternt fra Ateas kontorer i enten Århus eller Ballerup.

Ved at arbejde som RPA-udvikler vil du opnå konkret erfaring i ledelse af projekter mellem forretning og IT. Derudover understøttes din faglige udvikling fra day one og frem, så du hele tiden vil være på forkant med nye teknologier og metoder. Med andre ord vil du få færdigheder og evner, der garanteres at blive afgørende i fremtiden.

 

Desuden forventer vi, at du har følgende kompetencer:

  • RPA-udviklingserfaring uanset type/software er et stort plus men ikke en forventning
  • Kendskab til RPA som teknologi eller til en eller flere RPA-værktøjer (eksempelvis BluePrism, Automation Anywhere, UiPath, Foxtrot).

Om dig

Vi forventer, at den ideelle ansøger har en relevant kandidatgrad inden for eksempelvis IT, forretningsledelse eller andet samfundsvidenskabeligt felt, men der er flere indgangsvinkler til jobbet, og relevant erfaring samt lysten og viljen til at lære eller forbedre evner indenfor udvikling i UiPath vægter højest.

 

Vi fejrer dine succeser og investerer i dig som medarbejder

Vi fejrer dine succeser. Ikke kun fordi vi samler på glade kunder, men fordi dine succeshistorier i Atea har betydning for Danmarks digitale rejse. Vi ser det som vores ansvar at medvirke til at bygge et bedre og mere innovativt Danmark, og det ansvar ligger hos hver enkelt kollega.

 

Ansættelsestidspunkt

Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

 

Ansættelsessted

Ballerup.

 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Insight teamets Manager, Maria Højgaard på telefon 30780536.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV snarest muligt og senest den 5. juni 2020. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi mener at have fundet den rette kandidat.

 

Du skal være med til at bygge Danmark med it

Danmark er i dag et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det fundament skal vi værne om og udvikle. Ikke for digitaliseringens skyld, men for den frihed og det udbytte det kan skabe for vores samfund.

Vi vil være med til at sætte den offentlige sektor i stand til at levere endnu bedre velfærd, og vi vil sammen med det danske erhvervsliv skabe innovation og vækst. På den måde er Atea med til at gøre det samfund, vi skal give videre til de næste generationer, endnu stærkere.

 

Vi håber, du har lyst til at blive en af alle os.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1500 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ballerup
2020-06-05
Tilbage til Karriere
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer