Laddar meny

Atea søger fiberteknikere til Cabling Solutions

Taastrup
Ansøgningsfrist 2017-09-30

Du bliver en del af Atea Cabling Solutions. Vi leverer rådgivning og salg af avancerede el, PDS og fiber, kablingsløsninger samt opbygning og vedligeholdelse af datacentre. Vi dækker alle aspekter af moderne netværkskabling og datacenterløsninger, og vi er en af landets førende og største kablingsleverandører med branchens højest certificerede fagfolk.

 

Få succes som Fibertekniker hos Nordens største leverandør af it-infrastruktur
Som Fibertekniker i Atea bliver du en del af et dynamisk team, der arbejder med tele- og datakommunikation som en del af større it-løsninger. Du får en selvstændig hverdag, hvor du skal udføre installationer af fiberforbindelser i private hjem, samt større projekter. Jobbet som tekniker kræver en konstant ”up-to-date”-viden, og du skal derfor være indstillet på løbende uddannelse.

 

Dine primære opgaver

  • Blæsning af fiber
  • Splidsning af fiber
  • Udarbejdelse af dokumentation
  • Dæmpningstest samt OTDR
  • Dialog med kunder i forbindelse med opgaverne
  • Installation af FTH Løsninger m.m.
  • Mulighed for deltagelse i vagtordning på sigt  

 

Om dig

Du er formentlig uddannet elektriker, men det er ikke et ufravigeligt krav. Du har erfaring med fiberarbejde og vil være med til at levere et stykke kvalitetsarbejde i vores fibersegment. Det er en vigtig forudsætning, at du har bopæl på Sjælland. Derudover er det vigtigt for os, at du er kundeminded og ved hvad god service er.

Som person har du gå-på-mod og lyst til at prøve nye udfordringer. Du er fleksibel og udviser stort engagement og kvalitet i dit arbejde. Du sætter pris på et godt samarbejde med dine kolleger, og kan holde hovedet koldt i pressede situationer.

  

Vil du bygge Danmark med it?

For at kunne skabe en it-infrastruktur i verdensklasse, skal Atea være det naturlige valg, hvor du som medarbejder udvikler dig sammen med branchens mest kompetente og engagerede kollegaer – vi kalder det The Place To Be. Det bliver vi ikke, fordi vi er Nordens største it-leverandør, men fordi vi er begejstrede for den forskel, vi sammen kan gøre med it. Vi tilbyder høj faglig udvikling og en uformel kultur, hvor du kan arbejde selvstændigt med frie rammer og masser af albuerum. Derfor skal du have lyst til at gribe det ansvar, du får fra dag ét.

 

Vi håber, du vil være med?

 

Ansættelsestidspunkt

Snarest muligt.

 

Ansættelsessted

Taastrup.

 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Salgs- og Projektchef, Lars Kock Scheffmann på tlf.: 3078 1417.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV senest den 30. september 2017. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale. 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Sammen gør vi Danmark til digital verdensmester
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Som Nordens største leverandør af it-infrastruktur gør vi det nemt for vores kunder. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores 1600 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs. 

 

 

Søg job
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer