Laddar meny

Sales Specialist med fokus på Backup og Disaster Recovery Services

Ballerup,Aarhus
Ansøgningsfrist 2017-10-24

Atea Backup Services, der er en del af Atea Outsourcing Services, er markedets førende udbyder og leverandør af Backup- og Disaster Recovery løsninger.

Få succes som Sales Specialist hos Nordens største leverandør af it-infrastruktur
Her har du chancen for at blive en del af et skarpt og stærkt motiveret team. Med et udgangspunkt som Danmarks største leverandør af Backup Services, får du ansvaret for at udvikle en eksisterende kundeportefølje og skabe forretning hos nye kunder i markedet.

 

Vi leder efter den helt rette profil til vores Team og du kan have base i enten Aarhus eller Ballerup.

 

Dine primære opgaver

Som Sales Specialist er det din primære opgave at udvikle din kundeportefølje, hvilket dels skal ske igennem kryds- og mersalg på din portefølje af kunder. Dine kunder vil som minimum have en eksisterende aftale omkring levering af Backup Services. Ligeledes vil du sammen med resten af teamet være ansvarlig for opsøgende salg i markedet – her vil du være medansvarlig for kontinuerligt at tilsikre synlig og proaktiv tilstedeværelse i markedet igennem en række af forskellige direkte og in-direkte salgsinitiativer. Det nære team består af andre Sales Specialists og Løsningsarkitekter indenfor vores Backup Services, og er også tæt tilknyttet den samlede salgsstyrke i Atea Outsourcing Services.

 

Rigtig meget af det opsøgende salg sker i tæt samarbejde med Ateas Account Managers og vil derfor ofte være en del af en systematisk videre-udvikling af kunder i andre dele af Ateas forretning.

 

Det er derfor også din opgave at medvirke til, at din kundeportefølje introduceres for øvrige relevante services fra vores afdelings servicekatalog og dermed tilsikre, at kunderne udvikles og er bevidste om den værdi, vi kan skabe for dem med vores services.

 

Du får en stor samarbejdsflade i organisationen, hvor du vil møde dygtige, motiverede og professionelle kollegaer, fra vores tekniske driftsorganisation til Ateas centrale salgsorganisation.

 

Det interne samarbejde er kritisk for din og afdelingens succes, og det er derfor essentielt, at du har evnen til at skabe og vedligeholde gode relationer.

Internt i afdelingen, vil du komme til at samarbejde med nogle af markedets mest erfarne og kompetente ressourcer inden for salg og leverance af Backup og Disaster Recovery løsninger.

  

Om dig

Vi søger en kandidat, der kan se sig selv i nedenstående punkter:

 

Du har:

  • Teknisk og konceptuel forståelse for datacenter løsninger
  • Dokumenteret salgserfaring, helst med salg af Outsourcing Services
  • Evnen og lysten til hurtigt at tilegne dig viden på specialistområder
  • Gennemslagskraft, og er velformuleret i skrift og tale
  • Evnen til at skabe varige relationer både eksternt og internt
  • En overbevisende og tillidsskabende fremtræden
  • Et højt drive og bliver motiveret af at være i en resultatorientret organisation
  • Evnen til at overskue komplicerede løsninger og holde mange bolde i luften
  • Lysten til at levere ting til den aftalte tid og tage ansvar

 

Vi giver dig til gengæld en plads i en af Danmarks mest spændende IT virksomheder, hvor den rigtige kandidat får rig mulighed for personlig og faglig udvikling, og ikke mindst har mulighed for at blive en succes.

 

  

Vil du bygge Danmark med it?

For at kunne skabe en it-infrastruktur i verdensklasse, skal Atea være det naturlige valg, hvor du som medarbejder udvikler dig sammen med branchens mest kompetente og engagerede kollegaer – vi kalder det The Place To Be. Det bliver vi ikke, fordi vi er Nordens største it-leverandør, men fordi vi er begejstrede for den forskel, vi sammen kan gøre med it. Vi tilbyder høj faglig udvikling og en uformel kultur, hvor du kan arbejde selvstændigt med frie rammer og masser af albuerum. Derfor skal du have lyst til at gribe det ansvar, du får fra dag ét.

 

Vi håber, du vil være med?

 

Ansættelsestidspunkt

Snarest muligt.

 

Ansættelsessted

Aarhus eller Ballerup.

 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Lars Nørby Olesen på tlf.: 3078 1126

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV senest den 24. oktober 2017. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale. 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Sammen gør vi Danmark til digital verdensmester
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Som Nordens største leverandør af it-infrastruktur gør vi det nemt for vores kunder. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores 1600 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs. 

 

 

Søg job
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer