Sales executive, Life Cycle Management – Aarhus eller Ballerup

Kunne du tænke dig at repræsentere en af landets største it-virksomheder og være med til at fremme det digitale Danmark? Så bliv en del af Atea, og få en central rolle som løsningsspecialist. Sammen med vores kundeansvarlige og business managers er du med til at fremme salget til nogle af Danmarks største virksomheder og institutioner. Lyder det som noget for dig? Så læs endelig videre.

Ballerup,Aarhus
2020-01-28

  

Bliv en af alle os i Atea
Atea Du indgår i vores Flexible Benefits Solutions-afdeling med 16 kolleger, herunder 3 andre sales executives. Dit team er fordelt på Aarhus og Ballerup, og du kan blive tilknyttet den lokation, der passer dig bedst.

"Vi er et high-performance team, der er gode til at samarbejde på tværs af funktioner. Det er vi, bl.a. fordi vi investerer meget i vores team. Her er sjovt at være, potentialet er stort, og det skal du glæde dig til at blive en del af,” fortæller Director, Atea Finance & Flexible Benefits, Glenn Mindegaard Post.

Skab værdi for vores B2B-kunder
Vores vision er klar – vi vil være kundernes førstevalg inden for life cycle management på tværs af brands i IT-markedet og samtidig reducere den miljømæssige påvirkning samt kundernes totaløkonomi inden for IT.

For at understøtte dette bliver dit primære ansvar at skabe værdi for vores kunder ved øget salg af vores Flexible Benefits- og Life Cycle Management-løsninger (LCM) til private virksomheder og offentlige institutioner. Du er specialisten, der afdækker kundens behov og udarbejder den løsning, der giver størst værdi målt på totaløkonomien samt miljømæssig belastning.

Vores løsning er inden for ”choose your own device”-området, hvor medarbejderne bl.a. via vores portal selv kan vælge deres arbejdsværktøjer lige fra laptops til smartphones, tablets m.m. Vi er med i hele livscyklussen – og understøtter alle faser fra vugge til grav med vores specialiserede services.

Mere konkret betyder det, at du:

  • understøtter salgsprocessen ved at rådgive vores KAM’er, som du laver account-planer med
  • tager initiativ til og deltager på kundemøder sammen med KAM og vores business managers, der er eksperter på den tekniske del af løsningerne
  • fastholder og udvikler eksisterende kunder
  • understøtter den fortsatte udvikling af løsninger og produkter, så vi kan fastholde vores stærke position i markedet
  • laver tilbud og oplæg.

 

Selvstartende teamplay, der tør udfordre

Du har evnen til at begå dig på alle niveauer i en organisation – lige fra dine kolleger i Atea til CEO’er, CFO’er, HR-chefer og indkøbsdirektører hos kunderne. Samtidig er du en energisk teamplayer, der er god til at samarbejde – og kan udfordre både kollegers og kunders synspunkter med det mål at skabe værdi. Vi arbejder som en flad matrixorganisation, hvor kompetencerne finder sammen omkring problemstillingerne, vi møder i hverdagen.

 

Derudover har du:

  • forståelse for og solid erfaring med løsningssalg
  • et teoretisk økonomisk fundament fra en relevant uddannelse, minimum på BA-niveau (HD/HA)
  • forståelse for IT-branchen.

 

Vi fejrer dine succeser og investerer i dig som medarbejder

Vi fejrer dine succeser. Ikke kun fordi vi samler på glade kunder, men fordi dine succeshistorier i Atea har betydning for Danmarks digitale rejse. Vi ser det som vores ansvar at medvirke til et bygge et bedre og mere innovativt Danmark, og det ansvar ligger hos hver enkelt kollega.  

 

Ansættelsestidspunkt

Hurtigst muligt.

 

Ansættelsessted

Aarhus eller Ballerup

 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakteDirector, Business Management, Atea Finance & Flexible Benefits, Glenn Mindegaard Post på telefon 3078 1348.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV senest den 28.januar 2020. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi mener at have fundet den rette kandidat. 

 

Du skal være med til at bygge Danmark med it

Danmark er i dag et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det fundament skal vi værne om og udvikle. Ikke for digitaliseringens skyld, men for den frihed og det udbytte det kan skabe for vores samfund.

Vi vil være med til at sætte den offentlige sektor i stand til at levere endnu bedre velfærd, og vi vil sammen med det danske erhvervsliv skabe innovation og vækst. På den måde er Atea med til at gøre det samfund, vi skal give videre til de næste generationer, endnu stærkere.

 

Vi håber, du har lyst til at blive en af alle os.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1500 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

 

 

 

Ballerup,Aarhus
2020-01-28
Tilbage til Karriere
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer