VMWare Specialist

Vil du være med til at være vores nye VMware specialist til implementering og drift af store installationer?

Ballerup
2020-12-18

 

 

Bliv en af alle os i Atea

Vi søger en erfaren VMware specialist, der kan indtræde i vores VMware driftsteam i Ballerup. Teamet udvikler og vedligeholder vores VMware systemer. Dette gælder både vores interne shared miljøer samt kunders dedikerede miljøer.


Du bliver en del af teamet som har ansvaret for at levere en god og stabil drift af vores VMware vSphere og vCloud miljøer. Du får gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt. Vigtigst af alt bliver du en del af et team, der har et stærkt sammenhold og hvor hverdagen er fyldt med sjov samt en masse succeser.

 

Overordnet vil du indgå i Atea Managed Services, i afdelingen Infrastructure as a Service (IaaS) som har kontorer i både Ballerup og Riga – og som samlet set varetager alt server og storage Infrastructure i ATEA.

Du bliver en del af et stærkt driftsteam på 9 personer og i denne afdeling er der plads til alle – også de lidt skæve personligheder. Ordet er frit, så har du forslag til forbedringer, kan du hurtigt komme til at bidrage til fællesskabet og opgaveløsningen.


Dine primære opgaver:

  • Designe og implementere komplekse VMware installationer
  • Yde 3. Level support på vores VMware platforme
  • Bistå automation, arkitekt og driftsteams med løsning af opgaver
  • Udarbejde dokumentation og sikre informationsoverlevering til øvrige teams
  • Deltage i fejlsøgning af infrastruktur


Moden og imødekommende med fokus på at levere kvalitetsløsninger

Da dine opgaver kommer ind fra mange forskellige afdelinger internt i Atea, er det vigtigt, at du møder alle med en imødekommende attitude og de rigtige spørgsmål, så du kan få afdækket deres behov og levere den rette løsning. Derudover er du indstillet på en hverdag, hvor opgaver med høj prioritet kommer ind fra højre samtidig med at du holder fokus på kvalitet og langsigtede, holdbare løsninger.

 

Kan du sige ja til følgende:

  • Du har min 5 års erfaring med VMware og de tidligere beskrevne arbejdsopgaver.
  • Du har én eller flere VMware certificeringer – og/eller tilsvarende viden/erfaring.
  • Du har erfaring med VMware vCloud suiten og generel driftserfaring på VMware Enterprise miljøer
  • Du taler flydende dansk og engelsk på et højt teknisk niveau.
  • Kendskab til vSan, NSX, PowerCLI, Azure, HP Blade/Cisco UCS, samt Storage systemer
    (IBM, DELL EMC, andet)


Vi fejrer dine succeser og investerer i dig som medarbejder

Vi fejrer dine succeser. Ikke kun fordi vi samler på glade kunder, men fordi dine succeshistorier i Atea har betydning for Danmarks digitale rejse. Vi ser det som vores ansvar at medvirke til et bygge et bedre og mere innovativt Danmark, og det ansvar ligger hos hver enkelt kollega.

 

Ansættelsestidspunkt
Hurtigst muligt

 

Ansættelsessted
Ballerup.

 

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Iaas Operation: Peter Rostén Nørredal på tlf. 3078 0559.

 

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med CV senest den 18. december 2020. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi mener at have fundet den rette kandidat.

 

Du skal være med til at bygge Danmark med it
Danmark er i dag et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det fundament skal vi værne om og udvikle. Ikke for digitaliseringens skyld, men for den frihed og det udbytte det kan skabe for vores samfund.

Vi vil være med til at sætte den offentlige sektor i stand til at levere endnu bedre velfærd, og vi vil sammen med det danske erhvervsliv skabe innovation og vækst. På den måde er Atea med til at gøre det samfund, vi skal give videre til de næste generationer, endnu stærkere.


Vi håber, du har lyst til at blive en af alle os.

   

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1500 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

 

Ballerup
2020-12-18
Tilbage til Karriere
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer