Systemkonsulent til Software Business Optimization/SAM

Er teknisk flair en af dine spidskompetencer, og har du lyst til at supportere vores kunder med korrekt dataindsamling i deres IT miljøer, udvikle scrips og værktøjer? Så har du her muligheden for at indgå i et super kompetent team af SAM konsulenter.

Ballerup
2020-11-10

 

 

 

Bliv en af alle os i Atea

I Atea tilbyder vi både hardware- og softwareprodukter, konsulentydelser og serviceaftaler til vores kunder. I vores team, Software Business Optimization, er vi eksperter i Software Asset Management samt aftale- og licensregler. Vi hjælper derfor vores kunder med at have overblik, være compliant og have styr på processerne.

 

Som systemkonsulent i SAM teamet, vil du indgå i et team med 10 af Danmarks bedste eksperter indenfor software compliance, som er specialiseret i at understøtte kunders softwarerejse. I teamet brænder alle for at sikre, at vores kunder får den rigtige vejledning, overblik og sikre deres software. Du vil som systemkonsulent i teamet fungere som teknisk ekspert og yde teknisk sparring og undervisning ud mod kunderne, og internt i Atea vil du yde support til kollegerne i forbindelse med dataindsamling og udvikling af værktøjer.

 

Dine primære opgaver

Du får en bred portefølje af opgaver som:

 

• Teknisk support ifm. dataindsamling til brug for diverse analyser, der foretages af vores SAM konsulenter

• Teknisk support af SAM tools i samarbejde med vores kollegaer i Riga

• Support og udvikling af excel-macroer og værktøjer

• Generering af kvartalsvise IBM ILMT rapporter til vores kunder samt have dialogen med kunden

• Vedligeholdelse af vores ILMT server (i samarbejde med andre konsulenter)

• Validering og opdatering af tekniske guides

 

Om dig

Din store motivationsfaktor er ønsket om at sikre en professionel og teknisk understøttelse af kundens software compliance, hvor du yder en teknisk stærk rådgivning.

 

Som person arbejder du struktureret og selvstændigt. Du trives med at fungere som den tekniske ekspert, og til tider fordybe dig i udviklingen af systemerne. Derudover beskriver andre dig som troværdig og velovervejet i din dialog med kunderne. Dit positive mindset er også med til at skabe en god relation til både dine kolleger i teamet og til dine kunder.

 

 

Kvalifikationer
Vi drømmer om at du har følgende kvalifikationer, men er også realistisk om at du kan tillære dig kvalifikationer. Så du har måske erfaring med:

 

• At arbejde med VB og PowerShell scripts

• At arbejde med scripts og dataindsamling i kunders IT miljøer

• Licensstyringsværktøjer fx Snow og LicenseWatch

• SAM tools fx Microsoft MAP Toolkit, RVTools og SQL scripts enten i nuværende eller tidligere stillinger

• Udvikling af og fejlfinding i macroer i Excel

• Både skriftlig og mundtlig kommunikation på engelsk, da du er teknisk bindeled til vores kollegaer i Riga

• Evt. udarbejdelse af ILMT rapporter på kunder IBM miljø

 

 
Vi fejrer dine succeser og investerer i dig som medarbejder

Vi fejrer dine succeser. Ikke kun fordi vi samler på glade kunder, men fordi dine succeshistorier i Atea har betydning for Danmarks digitale rejse. Vi ser det som vores ansvar at medvirke til et bygge et bedre og mere innovativt Danmark, og det ansvar ligger hos hver enkelt kollega.

.

 

Ansættelsestidspunkt
Senest 1. december 2020.

 

Ansættelsessted
Ballerup.

 

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleader, Helle Bruhn, på enten telefon 30781029 eller helle.christina.bruhn@atea.dk.

 

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med CV senest den
10. november. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi mener at have fundet den rette kandidat – send derfor hellere din ansøgning i dag end om en uge.

 

Du skal være med til at bygge Danmark med it
Danmark er i dag et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det fundament skal vi værne om og udvikle. Ikke for digitaliseringens skyld, men for den frihed og det udbytte det kan skabe for vores samfund.

Vi vil være med til at sætte den offentlige sektor i stand til at levere endnu bedre velfærd, og vi vil sammen med det danske erhvervsliv skabe innovation og vækst. På den måde er Atea med til at gøre det samfund, vi skal give videre til de næste generationer, endnu stærkere.

 

 

 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1500 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

 

 

Ballerup
2020-11-10
Tilbage til Karriere
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer