Projektleder til Atea – Bliv en del af Danmarks stærkeste IT-konsulenthus!

Fastansættelse

Aalborg og Aarhus
2025-03-23

Er du en dygtig og ambitiøs projektleder, der trives i konsulentbranchen? Brænder du for at levere succesfulde IT-projekter til kunder i både det private og offentlige? Hos Atea søger vi en projektleder, der kan tage ansvar for vores leverancer og samtidig være en stærk samarbejdspartner for vores kunder.

Bliv en del af Project Execution i Atea
I Project Execution er vi et stærkt fællesskab af engagerede projektledere, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder. Vi driver projekter med fokus på kvalitet, samarbejde og forretningsforståelse, og vi brænder for at gøre en reel forskel. Vi er passionerede omkring vores arbejde og dedikerede til at levere de bedste løsninger. Nysgerrighed driver os til at udforske nye teknologier, nye retninger og nye perspektiver, så vi kan gribe fremtidens muligheder. Vi tager ansvar for vores projekter, vores kolleger og den verden, vi opererer i, og vi tror på, at vi kan mere sammen. Derfor agerer vi altid som et hold, hvor vi spiller hinanden gode og skaber de bedste resultater i fællesskab. Hos os får du mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt, mens du bliver en del af et team, hvor trivsel og faglig stolthed går hånd i hånd.

Dine primære opgaver
Som projektleder hos Atea vil du arbejde med både faste leverancer fra Atea og som ekstern projektleder for kunder, der har købt din tid til at drive deres projekter. Du bliver en del af et stærkt team af dygtige og engagerede kolleger, der altid står klar til at støtte dig.

Du får en central rolle i at styre projekter fra start til slut – lige fra planlægning og eksekvering til opfølgning og afslutning. Du bliver målt på den værdi, du skaber for vores kunder, og din evne til at drive projekter effektivt og professionelt

Om dig
Du har erfaring som projektleder og en forståelse for konsulentbranchen. Vi leder efter en person, der arbejder struktureret og har en stærk menneskelig forståelse. Du interesserer dig for mennesker og deres bevæggrunde, hvilket gør dig i stand til at skabe stærke relationer og drive projekter fremad. Samtidig har du en kommerciel forståelse og en naturlig nysgerrighed for at se nye muligheder hos kunderne. Det vigtigste er, at du er en holdspiller, der trives i et samarbejdende miljø, og at du forstår, at respekt og gensidig støtte er fundamentet for succes. Hos os er det en selvfølge, at vi behandler hinanden ordentligt – og vi leder efter en kollega, der gør det samme.

Kvalifikationer

  • Du har 2-3 års erfaring som projektleder – gerne inden for IT.
  • Du har som minimum en PRINCE2 Foundation-certificering.
  • Du trives i konsulentbranchen og forstår vigtigheden af at blive målt på dine leverancer.
  • Du har en stærk menneskelig forståelse og er nysgerrig på kundernes behov.
  • Du har en god kommerciel forståelse og kan se nye muligheder hos kunderne.
  • Du er en holdspiller – samarbejde og respekt er fundamentet for succes hos os!
  • Har du klinisk erfaring eller en sundhedsfaglig baggrund, er det kun et plus, da vi har mange opgaver hos Regionerne

Ansættelsestidspunkt
1. maj 2025.

Ansættelsessted
Du vil kunne arbejde ud fra vores lokation i Aarhus eller i Aalborg.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Bjarke Bundgaard på telefon 28197069 eller mail bjarke.bundgaard@atea.dk.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med CV senest den 23. marts 2025.

Aalborg og Aarhus
2025-03-23