Technology Architect til Workplace Management
Fastansættelse
Vil du være med til at skabe sikre og brugervenlige digitale arbejdspladser i nogle af Danmarks mest komplekse it-miljøer?
Hos Atea søger vi en Technology Architect med solid erfaring inden for Microsoft Intune og SCCM. Som en del af vores Workplace Management-team får du en vigtig rolle i at designe, implementere og videreudvikle løsninger, der sætter brugeren i centrum og gør en forskel hos både private og offentlige kunder. Som Technology Architect i Atea bliver du specialist på Microsoft-baserede enhedsmiljøer og bidrager til at sikre stabile, sikre og moderne klientmiljøer. Du arbejder med både klassisk desktop-udrulning og moderne cloud-baseret device management og er med til at sikre, at teknologien virker i praksis – til glæde for både brugere og it-afdelinger.
Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter i flok – og hvor høj faglighed, samarbejde og nysgerrighed er drivkraften i vores arbejde.
Dine opgaver
Du bliver en vigtig teknisk ressource i leverancerne og bidrager med både design, implementering og videreudvikling. Dine primære opgaver vil inkludere, at:
- Designe og implementere løsninger med SCCM og Microsoft Intune.
- Planlægge og deltage i opgraderingsprojekter fra Windows 10 til Windows 11.
- Arbejde med pakketering, distribution og automatisering af enheder.
- Konfigurere enheder med værktøjer som Autopilot, Group Policies og PowerShell.
- Afholde workshops og tekniske sessioner med kunder, samt rådgive om tekniske muligheder.
- Dokumentere tekniske løsninger og implementeringer.
Hvem er du?
Du er en teknisk stærk specialist med erfaring fra lignende roller og brænder for at arbejde med design af IT-løsninger til kunder. Du er struktureret, løsningsorienteret og god til at samarbejde – både med kunder og kolleger.
Vi forestiller os, at du:
- Har dokumenteret erfaring med Microsoft Intune og SCCM.
- Har arbejdet med design og implementering af IT-løsninger i større miljøer.
- Trives med både drift og udvikling – og har blik for detaljen såvel som helheden.
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner på både dansk og engelsk.
- Har evnen til at analysere og omsætte behov til konkrete og brugbare løsninger til vores kunder.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af Atea Consulting, med over 300 dygtige kolleger på tværs af norden, hvor vi hjælper hinanden og brænder for at gøre en forskel. Du får en rolle med masser af ansvar og indflydelse, og stor mulighed for både faglig og personlig udvikling – gennem opgaver, sparring og adgang til et stærkt netværk af specialister. Samtidig bliver du en del af et engageret og socialt fællesskab. Vi har en aktiv personaleforening, som står for alt fra sociale arrangementer og sport til kulturelle oplevelser. Det skaber et godt sammenhold og giver dig mulighed for at lære dine kolleger at kende på tværs af afdelinger – både fagligt og menneskeligt.
Arbejdssted:
Ballerup eller Aarhus.
Ansøgningsfrist
31. maj 2025. Vær opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtalen, og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi har fundet vores nye kollega.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Malene Høgh Sørensen på tlf. 30 78 00 36.
Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.