Energisk og kompetent Servicedesk-Agent med smil i stemmen
Fastansættelse
Er du passioneret omkring at hjælpe andre med deres IT-udfordringer? Kan du lide at tale i telefon, mestre den skriftlige kommunikation, finde løsninger og være den, der får teknikken til at spille? Så er du måske vores nye Servicedesk agent!
Vi søger en engageret og serviceorienteret Servicedesk Agent, der brænder for at hjælpe andre, finde løsninger og sikre, at teknikken spiller. Hos os bliver du en vigtig del af et team, der hver dag skaber værdi for vores kunder gennem professionel og effektiv support.
Vi håndterer mange spændende henvendelser hver eneste dag, og vores kunder har valgt at outsource deres Servicedesk til os – fordi de ved, at vi tager ansvar for at levere kvalitet og god service. Som Servicedesk Agent bliver du den primære kontaktperson for vores kunders medarbejdere og sikrer, at deres IT-udfordringer bliver håndteret hurtigt og kompetent. Vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og værdsætter både faglighed og godt humør. Hos os er der altid plads til et grin, sparring og et stærkt fællesskab.
Dine opgaver
Som en central del af Servicedesk-teamet får du en varieret hverdag med mange forskellige opgaver. Du bliver kundens Single Point of Contact (SPOC) og sikrer en professionel håndtering af henvendelser på tværs af teknologier og platforme.
Dine primære opgaver består af:
• Håndtering af IT-supporthenvendelser fra vores kunders brugere
• Fejlsøgning og løsning af tekniske udfordringer (Windows, MacOS, Office m.m.)
• Håndtering af IT-udstyr og bestillinger
• Sikring af hurtige og effektive løsninger i samarbejde med kolleger og kunder
Arbejdstid: Typisk mellem kl. 08:00 og 16:00
Om dig
Vi leder efter dig, der brænder for at yde god service og skabe værdi gennem IT-support.
Vi forestiller os, at du har:
• En IT-supportuddannelse eller tilsvarende erfaring
• Interesse for forskellige teknologiske platforme og lyst til at lære mere
• Gode kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt
• Erfaring med IT-support og evt. ServiceNow (ikke et krav)
• En struktureret og løsningsorienteret tilgang til opgaver
• Flydende dansk og gode engelskkundskaber
• Et positivt sind og lyst til at bidrage til et stærkt teamfællesskab
Vi tilbyder…
Hos Atea Servicedesk bliver du en del af et team, hvor samarbejde, trivsel og udvikling går hånd i hånd. Du får et struktureret oplæringsforløb og løbende faglig sparring fra både leder og kolleger. Hos Atea tror vi på, at kompetencer skal udvikles og blive i huset, derfor investerer vi løbende i vores medarbejdere gennem uddannelse og videreudvikling. Det sikrer både din personlige udvikling og en stærk organisation, der står sammen om at levere den bedste IT-support i branchen.
Samtidig bliver du en del af et engageret og socialt fællesskab med en aktiv personaleforening, der står bag alt fra sport og sociale arrangementer til kulturelle oplevelser. Det styrker sammenholdet og giver dig mulighed for at lære dine kolleger at kende – både fagligt og menneskeligt.
Ansættelsestidspunkt
Snarest
Ansættelsessted
Ballerup.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Morten Ulrichsen på telefon 2142 1041.
Ansøgningsfrist
17. november 2025
Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.