Spring til indhold

Elektriker til Atea Connect – Midtjylland. Bosiddende i Ikast-Herning-Videbæk området

Aarhus
2022-12-16

 

Atea Connect er et succesfuldt forretningsområde, der oplever betydelig vækst. Vi søger derfor elektrikere, der kan styrke vores Connect forretning i Midtjylland. Har du gå-på-mod og har du lyst til nye udfordringer i teams, hvor det går stærkt, så hører vi gerne fra dig. 

Bliv én af alle os i Atea
Som elektriker i Atea bliver du en del af et dynamisk team, der arbejder med tekniske installationer. 

Du får en selvstændig hverdag, hvor du skal udføre installationer hos en af Ateas faste kunder eller på større projekter, hvor vi primært udfører tekniske installationer. Jobbet som elektriker kræver en konstant ”up-to-date”-viden, og du skal derfor være indstillet på løbende uddannelse. Du vil blive en del af en succesfuld virksomhed i vækst og får samtidig en fantastisk mulighed for daglig sparring og videndeling med andre dygtige elektrikere. 

Din primære opgave

  • Energioptimering (Solceller, varmepumper etc.)
  • UPS og nødforsynings-løsninger
  • Udarbejdelse af dokumentation
  • Service på Elinstallationer
  • Dialog med kunder i forbindelse med opgaverne

Om dig
Du er uddannet elektriker, gerne med speciale i styring og regulering, dette er dog ikke et krav. Hvis du har erfaring med ovennævnte, vil det være optimalt, dog vil noget oplæring finde sted. 

Som person har du gå-på-mod og lyst til at prøve nye udfordringer. Du er fleksibel og udviser stort engagement og kvalitet i dit arbejde. Du sætter pris på et godt samarbejde med dine kolleger og er serviceminded over for kunder og samarbejdspartnere. Brug af PC er en del af din arbejdsdag. Du kan holde hovedet koldt i pressede situationer. 

Vi fejrer dine succeser og investerer i dig som medarbejder
Vi fejrer dine succeser. Ikke kun fordi vi samler på glade kunder, men fordi dine succeshistorier i Atea har betydning for Danmarks digitale rejse. Vi ser det som vores ansvar at medvirke til at bygge et bedre og mere innovativt Danmark, og det ansvar ligger hos hver enkelt kollega. 

Ansættelsestidspunkt
Snarest muligt. 

Ansættelsessted
Aarhus (udkørsel fra hjemmeadresse) 

Kontakt og ansøgning
Send gerne din ansøgning og CV snarest muligt og senest den 16. december 2022. Du kan få yderligere information hos Jan Uhrenfeldt på e-mail jauh@atea.dk eller tlf. 30781955. Vi indkalder løbende til samtaler.

Du skal være med til at bygge Danmark med it
Danmark er i dag et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det fundament skal vi værne om og udvikle. Ikke for digitaliseringens skyld, men for den frihed og det udbytte det kan skabe for vores samfund

Vi vil være med til at sætte den offentlige sektor i stand til at levere endnu bedre velfærd, og vi vil sammen med det danske erhvervsliv skabe innovation og vækst. På den måde er Atea med til at gøre det samfund, vi skal give videre til de næste generationer, endnu stærkere.

Vi håber, du har lyst til at blive en af alle os. 

 

Vi bygger Danmark med it

Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

Aarhus
2022-12-16
Tilbage til Karriere