Catalog Specialist til Contract Management

Fastansættelse

Ballerup
2026-09-25

Vi søger en Catalog Specialist, der kan sikre høj kvalitet og effektivitet i vores katalogstyring og indrapportering. Rollen kræver interesse for produkterne på SKIs hardwareaftaler samt en nysgerrig og proaktiv tilgang til opgaverne.

Hos Atea bliver du en del af et engageret og ambitiøst Contract Management team, hvor vi arbejder tæt sammen, deler viden – og gerne griner lidt undervejs. Her er højt til loftet, plads til initiativ og mulighed for at sætte dit præg. I Contract Management bidrager vi med rådgivning og sparring af høj kvalitet omkring SKI aftalerne. Vi er en videns- og databank, der arbejder struktureret og systematisk med skabe sunde processer og et oplyst grundlag for beslutningstagerne i Atea. Vi er ansvarlige for at sikre katalogvedligehold og korrekt indrapportering til SKI. Vi et team som pt. består af 8 personer, der hver især bidrager med forskellige kompetencer.

Dine primære opgaver

Du vil få ansvaret for effektiv og compliant katalogvedligehold samt evt. indrapportering af omsætning til SKI. Opgaverne består bl.a. i at:

  • Indhente og vedligeholde priser, bids og produktinformation fra producenter og distributører
  • Håndtere produkter, der er End of Life og opdatere SKI kataloget i overensstemmelse med reglerne herom
  • Oprette og vedligeholde varer i interne systemer (Navision, eShop, Qliksense m.fl.)
  • Indrapportere omsætning på SKI-aftaler og sikre korrekt datagrundlag
  • Indeksregulering på SKI katalogerne
  • Dialog med SKI vedrørende produkter og kataloger
  • Implementering af nye SKI aftaler, herunder oprettelse af nye kataloger – både i interne systemer, men også ud mod SKI

Om dig

Du får energi af at skabe struktur og overblik, også når opgaverne er komplekse, og detaljerne mange. Samtidig er du en holdspiller, der værdsætter samarbejde og bidrager til fælles succes. Du har lyst til at arbejde med data, processer og optimering og ser muligheder frem for begrænsninger.

Vi forestiller os, at du:

  • Har et skarpt øje for detaljer og går op i høj datakvalitet
  • Arbejder systematisk og følger opgaver til dørs
  • Kan omsætte store mængder data til struktur og værdi for forretningen
  • Er nysgerrig på teknologi og interesserer dig for automatisering og løbende forbedringer
  • Trives i et samarbejdsorienteret miljø, hvor man hjælper hinanden og deler viden

Derfor skal du vælge Atea

Hos Atea bliver du en del af Nordens førende it-virksomhed og et stærkt fællesskab af engagerede kolleger. Du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt, sparring fra specialister på tværs af organisationen og frihed til at tage ansvar og forme din egen udvikling.

Vi prioriterer både det faglige og sociale fællesskab højt, og gennem vores aktive personaleforening er der rig mulighed for at lære kolleger at kende på tværs af Atea gennem sociale, kulturelle og sportslige aktiviteter.

Ansættelsesdato

Hurtigst muligt eller efter aftale

Ansættelsessted

Ballerup

Ansøgningsfrist

25. september. Vær opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale, og kan vælge at lukke rekrutteringen når vi har fundet den rette kandidat.

Kontakt

Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte Nanna Laursen, Manager i Contract Management, tlf. 30781835, nanna.laursen01@atea.dk

Vi bygger Danmark med it

Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

Ballerup
2026-09-25