Senior IT-projektledere
Fastansættelse
Atea står over for flere komplekse kundeinitiativer, hvor parallelle projekter, tekniske afhængigheder og mange interessenter skal samles under én tydelig styring. Derfor søger vi to Senior IT-projektledere, som kan etablere struktur, drive beslutninger og sikre, at større IT-leverancer skaber den forventede forretningsværdi.
Du får ansvaret for projekter og programmer, hvor fremdrift ikke kommer af sig selv, og hvor du skal kunne håndtere både modstridende prioriteringer, risici og kommercielle hensyn. Rollen kræver, at du kan navigere sikkert mellem kundens ledelse, tekniske projektteams, salg og Ateas leveranceorganisation.
Dit vigtigste bidrag bliver at skabe sammenhæng og retning, så komplekse initiativer bliver omsat til konkrete resultater.
Dine primære opgaver
- Lede større IT-infrastrukturprojekter fra opstart til afslutning med ansvar for leverance, fremdrift, risici og interessenter.
- Etablere og lede programmer, der skaber fælles retning, prioritering og værdiskabelse på tværs af flere projekter.
- Opbygge governance og beslutningsstrukturer i komplekse kundeorganisationer, hvor mange interesser og afhængigheder skal håndteres.
- Drive dialogen med kundens ledelse og sikre, at nødvendige beslutninger bliver truffet, også når der er modstand eller forskellige prioriteringer.
- Udarbejde klare beslutningsoplæg, statusrapporteringer og anbefalinger, som gør konsekvenser og handlemuligheder tydelige.
- Identificere og understøtte relevante kommercielle muligheder i tæt samarbejde med kunden, Key Account Managers og salgsspecialister.
Om dig
- Du har flere års dokumenteret erfaring som Senior IT-projektleder og har selvstændigt ledet komplekse, tværgående IT-leverancer.
- Du har erfaring med leveranceprojekter, gerne inden for IT-infrastruktur, og tilstrækkelig teknologiforståelse til at udfordre, prioritere og træffe kvalificerede projektbeslutninger.
- Du kan skabe fremdrift i organisationer med mange interessenter og har erfaring med at føre beslutninger sikkert gennem ledelses- og styregrupper.
- Du har en certificering inden for PRINCE2, IPMA, MSP eller tilsvarende samt en relevant teknisk eller merkantil videregående uddannelse.
- Du kombinerer forretningsforståelse med et kommercielt blik og kan se sammenhængen mellem kundens behov, leverancen og mulige løsninger.
-
Du behersker dansk og engelsk på professionelt niveau.
- Erfaring med agile metoder og hybride leverancemodeller er en fordel, men ikke et krav.
Derfor skal du vælge Atea
Ansættelsesdato
Ansættelsessted
Ansøgningsfrist
Kontakt
Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.