Solution Sales Specialist til AV- & Collaboration

Ballerup
2024-10-23

Har du et stærkt salgsgen, og kunne du tænke dig at rådgive beslutningstagere hos større strategiske kunder om AV- & Collaboration løsninger? I AV- & Collaboration vil du blive en del af et dedikeret team af specialister, der brænder for at levere innovative løsninger. Gennem vores ekspertise rådgiver vi både store strategiske kunder og hele Atea om de nyeste teknologier på området.

Bliv en af alle os i Atea
Som Solution Sales Specialist vil du spille en central rolle i at rådgive kunder og øge salget ved hjælp af din viden og dit branchekendskab. Du hjælper kunderne med at finde den perfekte løsning ved at forstå deres behov og diskutere de forretningsmæssige fordele. Din hverdag vil byde på en spændende kombination af tæt kundedialog, professionel sparring med kolleger, leverandører og kunder samt en række salgsaktiviteter. Dine primære opgaver vil inkludere:

  • At drive rådgivnings- og salgsaktiviteter fra første kontakt til ordren er i hus.
  • At udarbejde tilbud i samarbejde med kolleger og leverandører.
  • At præsentere løsningsforslag og formidle teknisk viden til kunderne.
  • At deltage i salgsfremmende aktiviteter.

Vi ser frem til at høre fra dig og til at byde dig velkommen i vores team!

Er du en troværdig rådgiver og en solid holdspiller?
Du brænder for at skabe resultater, og du har energien og viljen til at gøre det. Du forstår kundens forretning og behov, og kan få dem til at se fordelene i vores løsninger på både kort sigt og i forhold til deres strategiske mål.

Om dig:

  • Du har en teknisk eller kommerciel uddannelse, eller har erfaring med at arbejde indenfor salg af tekniske løsninger.
  • Du kan sætte dig ind i kundernes forretningsmæssige behov, samt deres strategiske mål.
  • Du har erfaring med at formidle forretnings- og løsningsmæssige koncepter og idéer.
  • Du kan arbejde på tværs i en stor organisation.

Ansættelsestidspunkt:
1. december.

Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning med CV senest den 23. oktober 2024.
Vi indkalder løbende til samtale og lukker rekrutteringen, når vi har fundet vores nye kollega.

Ansættelsessted:
Lautrupvang 6, 2750 Ballerup.

Kontakt og ansøgning:
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sales Manager, Thomas Gaarden, på telefon +45 3078 1197.

Vi bygger Danmark med it

Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

Ballerup
2024-10-23