IT-specialist – bliv en del af Nordens største IT-leverandør
Er du typen, der bliver motiveret af en hverdag med varierende udfordringer? Og kunne du tænke dig en stilling, hvor du udfolder din ekspertise inden for overvågning, netværk og servere i et nordisk setup?
”Du træder ind i en virksomhed med mange muligheder. Vi stræber efter at skabe de bedste rammer for at være en god arbejdsplads og hvor involvering og sparring er en naturlig del af hverdagen. Derfor bliver du en del af et team, hvor trivsel, spændende opgaver og personlig udvikling er en integreret del af oplevelsen” fortæller Michelle Nordberg, Director, Operations Center.
Bliv en af alle os i Atea
I Operations Center (OC) får du 17 kolleger. Vi arbejder på tværs af Norden, hvor vi overvåger enheder som fx routere, switches og acces points med mulighed for yderligere troubleshooting. Derudover laver vi serverarbejde i form af disc extensions og administrerer Active Directory. Her står vi for fejlfinding og håndtering af nedbrud med assistance fra vores kolleger i server- og netværksteamet.
Vi er et stærkt team med fokus på at hjælpes ad og gøre hinanden bedre hver eneste dag. Med 24/7-monitorering året rundt arbejder vi i vagtrul med skiftende arbejdstider fordelt på dag, aften, nat og weekend – og vi planlægger cirka 2 måneder frem ad gangen. Dog har du naturligvis mulighed for at bytte med dine kolleger ved behov.
IT-management, monitorering og troubleshooting i et nordisk setup
Som IT-specialist hos os kommer du til at arbejde med forskellige monitoreringssystemer, som fx Zabbix når vi supporterer og overvåger Ateas kunder i både Danmark, Norge, Sverige og Finland. Vi anvender ServiceNow som IT-managementsystem og Teams i vores opgaveløsning og daglige kommunikation.
Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- Overvågning af driftskunder i både Danmark, Norge, Sverige og Finland.
- Troubleshooting for kunder og kollegaer, hvortil du supporterer dem med relevante informationer eller løsninger.
- Processer sammen med Knowledge Manager og ud fra kundernes serviceaftaler.
- Diverse ad hoc-opgaver, herunder patching og planned maintenance-tests.
- Incident Managers når det gælder nedbrud, hvor vi supplerer med dokumentation og rapportering.
Serviceorienteret it-profil, der er god til at tale med kunder
- Du har en relevant IT-uddannelse, eller også har du opbygget basiskendskab til netværk og servere via egen læring og har flere års erfaring.
- Du har erfaring fra et lignende job – fx servere, netværk eller troubleshooting eller fra en service desk-rolle – og er nu klar til at tage skridtet videre som specialist.
- Du har en ITIL-certificering eller erfaring med ITIL.
- Du er den nysgerrige type, der sætter en ære i at holde dig opdateret på den nyeste viden inden for dit felt.
- Du taler og skriver dansk og engelsk – engelsk er vores koncernsprog.
Er du klar til nye IT-udfordringer?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Team Manager Gustav Bresler på telefon +45 2494 7258 i tidsrummet kl. 09:00-15:00. Send din ansøgning og dit CV via nedenstående link hurtigst muligt.
Vi indkalder til samtaler løbende og forbeholder os retten til at lukke rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.
Opstart:
1. november 2024 eller efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.