Atea søger ny projektleder - skal du med på Landsholdet i Informationsteknologi?
Er du en kommercielt orienteret projektleder - med kendskab til projekt- og programledelse? Er du vant til at gå foran - også når det er svært? Er du god til at balancere fokus på ledelse og udvikling af dit team, med det at drive en god forretning?
Vores team af super dygtige projekt- og programledere mangler en ny kollega! Vi er pt. et team på 8 dedikerede projektledere, der sætter vores faglighed og professionalisme højt. Vi har stor glæde af at sparre med hinanden og værdsætter en sjov og spændende hverdag. Som projektleder i Atea kommer du til at lede både store og mindre it-infrastruktur projekter i en række større private virksomheder og offentlige organisationer.
Om jobbet
Du får ansvaret for ledelsen af leveranceprojekter. Det betyder, at du skal styre kundens forventninger, drive og motivere projektdeltagerne samt være bindeleddet mellem kunde og projektteam. Vi forventer med andre ord, at du, ligesom dine kolleger, kan løfte et projekt fra start til slut.
Som et stort hus har Atea mange forskellige kompetencer, og du kommer i forbindelse med projektafviklingen især til at arbejde tæt sammen med Key Account Managers samt salgsspecialister. Du kan også forvente, at du i et vist omfang vil få opgaver, hvor du skal være hos kunden og lede deres interne projekter med deres ressourcer.
Vi forestiller os, at du:
- Har mindst 5 års erfaring som projektleder med dokumenterede resultater.
- Er certificeret inden for PRINCE2, IPMA eller en tilsvarende, og har en veludviklet værktøjskasse med styrings- og kontroldokumentation.
- Har en teknisk eller merkantil videregående uddannelse.
- Er en stærk relationsbygger.
- Arbejder struktureret, initiativrigt og løsningsorienteret.
- Brænder for at levere løsninger af høj kvalitet, som matcher kundernes behov og forventninger.
- Har en solid forståelse for teknologi og interesse for at følge udviklingen.
- Forstår vigtigheden af kommunikation omkring projekter og evner at skabe gennemsigtighed og klarhed for alle interessenter.
Til gengæld lover vi dig:
- Et job med en bred opgaveportefølje og en udfordrende hverdag.
- Masser af mulighed for både faglig og personlig udvikling.
- Du bliver en del af et team, hvor vi sammen arbejder med fleksibilitet under ansvar.
Ansættelsestidspunkt
Snarest muligt.
Ansættelsessted
Århus.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte VP Lars Granborg på telefon 3078 0307, eller på mail lars.granborg@atea.dk.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med CV senest den 10. December 2024. Vi indkalder løbende til samtale og lukker rekrutteringen, når vi har fundet vores nye kollega.
Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.