Laddar meny

Lidt mere end bare print

En moderne printopsætning giver også mulighed for andre løsninger, som både er brugervenlige, tids- og omkostningsbesparende.

Pull Print - hent dit print hvor som helst og når som helst

Systemet gør det muligt at vælge den optimale printer til opgaven, og I kan hente dokumenter, hvor som helst og når som helst uden at skulle stå i kø. Samtidig er sikkerheden i top, fordi brugeren skal identificere sig inden print modtages. Det reducerer antallet af personlige printere med høje sidepriser og strømforbrug, og det reducerer antallet af unødige print, som alligevel aldrig bliver hentet.

Brevpapirløsning

Skal I fortsætte med at købe dyrt fortrykt brevpapir med firmaets logo og kontaktinformationer? Der er i dag mulighed for at lægge blankt papir i skufferne og via brevpapirløsningen printe logo og brevhoved direkte på de udskrevne sider. Side et og side to kan tilmed være helt forskellige med fx et stort logo på side et og blot et sidehoved på side to og efterfølgende sider. Brevopsætningen ligger elektronisk i printeren, hvilket gør, at det heller aldrig har været lettere at ændre fx adresseoplysninger eller en farve på et logo.

Visitkortløsning

Det er smart at kunne fremstille visitkort ad hoc fremfor at måtte vente på lange tryktider og være nødt til at kassere en masse visitkort, fordi informationerne er blevet ændret. Atea tilbyder en løsning, hvor visitkortene fremstilles her og nu - til væsentligt færre penge. Elementer som skrifttyper, logoer og andre grafiske elementer er 'låst' for den enkelte bruger. Via en grafisk web grænseflade direkte i en standard browser har man mulighed for at tilføje dynamisk tekst, som fx navn, titel, telefonnumre og e-mailadresse.

Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer