Laddar meny

Børn og unges hverdag i forandring

Uanset alder er børn og unge i dag omgivet af digital teknologi, fra de står op, til de går i seng.

Derfor har deres ønsker og forventninger til brug af digital teknologi i daginstitutioner, skoler og andre uddannelsesinstitutioner også ændret sig. De har taget digitale medier til sig som en naturlig del af deres hverdag:

De producerer billeder, tekst og lyd. De kommunikerer og samarbejder. De søger information og videndeler. De blander leg, læring, socialt samvær og kommunikation, så det virker motiverende i deres læringsproces – hvad enten de er 4, 14 eller 24 år. Samtidig erhverver de sig vigtige kompetencer, der forbereder dem til fremtidens samfund på den globale arena.

Fremover vil digitalisering og brugen af informationsteknologi ikke bare være en mulighed, men et vilkår.

 

En vigtig rolle
Pædagoger og lærere har også i denne sammenhæng en vigtig rolle:

  • De skal facilitere leg og læring
  • De skal muliggøre samarbejde og kommunikation, både i det fysiske og virtuelle univers
  • De skal differentiere undervisningen, så alle inkluderes i læringsfællesskabet
  • De skal medvirke til at børn og unges digitale dannelse styrkes

Både praksis og forskning viser, at fagligheden og læringen styrkes, når der er gode muligheder for at arbejde digitalt. Forudsætningen er, at den digitale teknologi anvendes hensigtsmæssigt, og at udstyret er fleksibelt, rigeligt og velfungerende.

 

Ateas rolle
Hvad enten læringen foregår i en børneinstitution, på en skole eller på en anden uddannelsesinstitution, kan Atea hjælpe med til, at den digitale teknologi fungerer. Vi medvirker også til kompetenceudvikling af pædagoger, lærere og ledere, bl.a. via seminarer, konferencer og kurser, samt ved facilitering af netværk til pædagogisk og teknisk videndeling og erfaringsudveksling.

Atea samarbejder med alle førende producenter af digitalt udstyr. Vi kan derfor levere det udstyr, som skoler og institutioner ønsker.

Atea kan efter jeres ønske levere hardware og software, forsikring, sikring og overvågning, emballering og mærkning, finansiering, support, service og drift, hjælp til styring af projekter og fokus på energioptimering, it-pædagogisk vejledning, rådgivning og kompetenceudvikling. Spørg os!

 

Kort sagt: Vi sørger for teknikken, og alt hvad der indgår i en totalleverance, så I kan koncentrere jer om pædagogik og læring.

Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer