Tilbage til Presse
Nyhed2020-04-17

Atea skal levere 23.800 pc’er til de aarhusianske skolebørn

Når børnene i 2. til 10. klasse efter sommerferien vender tilbage til deres skoler i Aarhus, bliver det med en personlig Lenovo Cromebook fra Atea i skoletasken.
Nordenskov Skole

Fredag den 17. april 2020 – Aarhus Kommune, Børn og Unge satte i slutningen af 2019 leverancen af elevpc’er i EU-udbud med det formål at kunne give alle elever i kommunen lige adgang til it-udstyr og læring med it, uafhængigt af forældrenes og skolens økonomi. Efter et udbuds- og forhandlingsforløb med fire forskellige tilbudsgivere faldt valget på Atea. Ifølge Aarhus Kommunes digitaliseringschef, Ole Hersted Hansen, var det ikke et svært valg: 

”Atea har igennem hele processen vist, at de forstår casen, vores behov og den hverdag, vi lever i. Det er ikke altid nemt i sådan en udbudsproces. Vi er ikke i tvivl om, at Atea har kapaciteten og evnerne til at løfte opgaven,” siger Ole Hersted Hansen og fortsætter:

”Med Atea som leverandør får vores skolebørn en pc, der er fremtidssikret i forhold til robusthed og hukommelse, og som er særdeles velegnet til skolebrug, når vi fx taler om vægt, skærm og brugeroplevelse. Også i forhold til levering, service og support føler vi os trygge ved, at valget er faldet på Atea. Deres klargøringsproces og tidsplan er beskrevet meget overbevisende og er gennemtænkt i forhold til miljøhensyn – fx i reduktion af emballage i selve leveringen. Det har også været en vigtig faktor for os.”

Hos Atea ser man også frem til samarbejdet:

”Vi er utrolig glade for, at Aarhus Kommune, Børn og Unge har valgt Atea. Vi har mange års erfaring med at levere it-løsninger til skoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark, og den erfaring har vi trukket på i de seneste måneders arbejde med at sætte os ind i udbudsmaterialet og vise kommunen, at vi forstår deres behov og kan leve op til deres forventninger,” siger SVP for offentlige kunder i Atea, Brian Borella Wulf.

Aftalen med Aarhus Kommune har en værdi på godt 38 mio. kr. Foruden leverancen på de knap 24.000 Lenovo Chromebooks til skoleårets start i august 2020 skal Atea de næste tre år løbende levere onsite service til kommunen.

Læs mere i Aarhus Kommunes pressemeddelelse her: https://www.aarhus.dk/nyt/boern-og-unge/2020/april/aarhus-forbereder-sig-paa-computere-til-alle-elever/

 

 

Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer